Til morgen fandt jeg vores lille araucana høne liggende død på gulvet. Hun har de sidste par uger været lidt forkølet, dvs. hun har nyst meget men hverken hostet eller på andre måder virket sløj (jeg syntes heller ikke at jeg har set udflåd ved øjnene). Hun har rendt rundt i haven alle dagene, spist, drukket osv - alt i alt virket super frisk på nær nysen. Jeg har i den periode lavet en del varme måltider til hele flokken, med opblødt hunde/katte foder tilsat en del hvidløg og kamille the's breve mens den blødte op. Man har kunnet høre en lille smule nysen et par andre i flokken men ikke mere end at jeg regner med at det har været omskiftende vejr (køligere, fugt osv) samtidig med at de fleste også har været igang med fæld - og alle virker friske mht. at trisse rundt i haven, spise osv.. Der har været en smule klatter med tynd afføring men jeg ved jo ikke om det har været fra hende (det ser jeg jo så nok nu). Jeg skar hende op men kunne ikke se noget som så mærkeligt ud, har dog ikke den store erfaring i det - men tænkte at jeg i det mindste kunne se om hun feks var fyldt med orm.
Mit spørgsmål er om jeg skal være bange for noget smitsomt, eller om jeg i første omgang skal regne med at det "bare" er hvad der sker indimellem - jeg havde ikke været så nervøs over det hvis nu det havde været en af de gamle høner, men her er der tale om en ung høne på 5 måneder som ud fra den flotte røde kam at dømme snart ville gå igang med æglægning. Og så er jeg noget overrasket over at finde hende død når hun på nær nysene var særdeles frisk.
Næste spørgsmål er hvad med alle mine æg - nu var jeg lige så glad for at der endelig var kommet gang i æggeproduktionen igen og var netop igang med at indsamle en masse til os selv samt min familie der kommer i weekenden - er der nogen som ved om man ved de forskellige sygdomme ikke må bruge æggene (eller er det kun pga. selve den medicinske behandling man kasserer dem). Der kan jo gå lang tid inden vi ved om det er smitsomt og en lang periode hvor vi så måske bruger dårlige æg. Ikke at der er noget problem i at vi skal kassere æggene men det omvendt også træls at gøre hvis der ingen risiko er.
Undskyld det lange indlæg men jeg er bare blevet lidt nervøs nu og ikke mindst ret ked af det, hun var lige netop den araucana høne som hurtig var blevet tam og så er vi utrolig glade for mange af de gamle høns, samt de 4 helt tamme kyllinger/høns fra foråret som vi selv har ruget og jeg bliver frygtelig ked af det hvis der pludselig dør en masse af de andre. Foreløbig vil jeg holde skarpt øje med dem og hvis der begynder at ske dødsfald iblandt de andre så må vi finde ud af at sende dem ind eller lave prøver af eventuelle syge dyr.
Mange Hilsner fra Majbritt