Så skete det jeg havde frygtet men håbede ikke ville ske.
Mine vagtler er flyttet fra drivhuset ind i deres vinter(hi) (2 uger siden) og det var 2 hanner og 4 hunner. De sidste 2 uger er alt gået fint men idag da vi kom hjem fra at have være ude og handle lå min ene han oppe i madskålen og var blevet hakket til blods så der var kun et at gøre. Og det var at gøre en ende på dens lidelser.
Men hvorfor ? De har gået hele sommeren sammen i drivhuset og nu 2 uger i deres vinterhi så jeg troede faktisk at det ville lade sig gøre. Kan man normalt ikke have 2 hanner og flere hunner sammen ? Næste år bliver de opdelt i 2 eller flere bure når de skal i vinterhi.
Da jeg gerne vil yngle på dem til foråret er det så nu jeg skal købe en ny han og sætte sammen med 2 af hunnerne ? eller skal jeg vente til foråret ?