Min stedfars mor på dengang 96 år fik lov at have sin Gøje med på plejehjemmet. Posten kom dagligt rundt til beboerne med dagens post og aviser. En dag havde han sat sig i en lænestol og da Sted-bedste lidt undrende spurgte ham, hvad han lavede, forklarede han lidt overbærende at hun havde inviteret ham på kaffe..... én af Gøjes yndlingssætninger var "Vil du da ikk´ha´en kop kaff'??".
- og så var der den måned, jeg passede en bekendts Gøje (det hedder de åbenbart allesammen) og den lynhurtigt lærte at kalde "Urban, Uuuurbaaan, Uuuuuuurbaaaaan" (min schæferhund) og derefter "misse, misse, misssssse" så både hund og fem katte stimlede sammen om Gøjes bur, let forundrede. Gøje var travlt optaget af at spise sine solsikkekerner, afbrudt af en sjofel "hæ, hæ, hæææ...". I øvrigt havde han den uvane at lave "Bodega-lyde" med flaskeklirren, snakken og latter når man talte i telefon. Resultat: "Har du gæster?", "Nå, der er nok gang i den - jeg ringer en anden aften" eller "Skulle du ikke læse til eksamen?".
Jeg må indrømme at Gøje ofte blev lagt tidligt i seng med et klæde over buret..... Hvilket uvægerligt gav kommentaren "Det er SNYD!".
Ikke desto mindre gik hele Gøjes familie i krise da han sov stille ind forrige år. Der blev MEGET tomt.