Du skulle begynde at få æg når de er omkring et halvt års tid gamle, og dem med rød kam er tættest på at begynde æglægning, så du skal nok ikke vente så længe.
Det med at få hønsene på pind skal nok komme. Enten kan du fortsætte som du gør nu indtil de har fået det lært, eller også kan du spærre redekasserne af sidst på eftermiddagen, så de ikke kan gå ind i dem. Så skal de jo finde på noget andet, og det bliver forhåbentligt pinden.
Nu de snart skal begynde at lægge æg, så kan du også lægge nogle snydeæg (golfbolde, keramikæg ell. lign) ind i redekasserne, så de ved at det er der æggene skal lægges.