Utroligt. Noget tilsvarende har jeg heldigvis aldrig oplevet her. Til gengæld har jeg næsten hvert år problemer med en eller anden form for snylter som lægger æg i de spæde blommer (primært i lidt mere specielle blommesorter idet Victoria, sveske og René Claude stort set går fri).
Jeg gjorde mandtal på frugterne på nogle af frugttræerne i weekenden.
Stella kirsebær - stoppede da jeg nåede 5.000 - orkede ikke at tælle længere

Morel - det samme. Her opdagede jeg så desværre at de burde have været plukket for 1-2 uger siden, da de fleste af bærrene nu enten var revnede eller begyndt at rådne. Træets nye skud er iøvrigt svært angrebet af bladlus.
Fuglekirsebær (syltebær) bugner af bær.
Jeg har én sort mere som jeg ikke husker hvad hedder, og træet er relativt ungt. Men det bærer pænt allerede i år. Bærrene er mere faste i kødet end både Stella og Morel.
Hasselnødder i 3-4 sorter ser meget lovende ud.
Æbler - kun et enkelt træ bærer pænt.
Blommer - sparsomt i år. Selv de sorter som normalt bærer overdådigt.
Pærer - heller ikke noget at råbe hurra for.
Til gengæld ser det ud til at jeg får pænt med blåbær igen i år.