Jeg har haft skrukhøns på stribe i de sidste par måneder

Først 2 silker, som begyndte at skrukke, en uges tid efter jeg havde tændt rugemaskinen... Det kunne jo ikke være bedre. Jeg valgte dog at lade æggene blive liggende i maskinen, da jeg ikke har gode erfaringer med at flytte en skruk. Der kommer nemlig MANGE æg i redekasserne (hvorfor bruger de ALLE bare kun 3 kasser?!

), og de søde silker prøver så at dække allesammen, hvilket ser meget sjovt ud, men jeg ville ikke risikere at rugeæggene så kom ud i siden og blev kolde.
Da kyllingerne var klækket, tog jeg dem i små grupper og lagde under skrukkerne en aften, og næste morgen, flyttede jeg begge skrukker ned i skruk-huset.
Så var der så araucanaen, som rugede på 10 æg inde hos gederne, og havde termin næsten 3 uger senere. Hende ville jeg gerne have ned i skrukhuset, men kunne jo ikke flytte hende, før hendes var klækket, idet jeg var bange for at hun ville forlade reden og "stjæle" kyllingerne fra de 2 andre. Hun rugede så færdigt, og imellemtiden var en anden silke blevet skruk, og hun fik så 5 æg, lige inden de klækkede. Da de alle var klækket, rykkede jeg silkemutter ned til de 2 første...lidt skræppen, og det var så det. Så araucanaen dagen efter, og sikke hun pustede sig op. Men så accepterede hun situationen, og de har alle 4 levet lykkeligt lige siden

(Den 5. skruk er mærket som en DÅRLIG skruk, så hun får ingen æg

Hun dræber nemlig sine kyllinger, eller forlader reden i utide

).
