Hej i forum!
Jeg har aldrig i mine næsten 30 år som opdrætter været ude for noget tilsvarende som den hændelse i går aftes.
Jeg har en skruk som har ligget ca, 4 dage længere end normalt og besluttede så at tjekke hendes æg om der evt. var noget i eller ej.
Det skal lige nævnes når jeg har skruk liggende kontrolerer jeg aldrig æggene med lysning eller lign. hønerne får fred til at ligge og ruge.
Hun lå på 7 æg, og de var som skrevet ikke klækket til tiden, så jeg tog dem ud for at kontrolere om der var noget i, det første var råddent, det kunne mærkes ved at det er vandigt når det rystes lidt, de 6 andre æg virkede tomme?.
Et tomt æg? det var da mærkeligt!,
ægget vejede ikke en dyt, da jeg syntes det var underligt, ville jeg knække skallen for at se hvad der var galt, det eksploderede i hånden på mig!! med et stort knald, jeg blev så forskrækket at jeg smed ægget på jorden.
Alt æggehvide og blomme var tørret ind og lå i ægget som en tør og muggen hinde, det samme gjaldt for de 5 andre æg, er der nogen af jer der har prøvet noget tilsvarende, jeg har aldrig prøvet det før i går.