Hej Annette. Tak for det. Heldigvis går det allerede MEGET bedre.
I går hjalp vi ham ud af hønsehuset et par gange, og igen her til morgen. Han skal jo lige lære, at her går man udenfor når jeg kommer og siger godmorgen. Det har tøserne helt styr på. Lidt efter var der en af hønsene der gik i redekasse og da hun ikke så længe efter gav høje "jeg-har lagt-et-æg-lyde" kunne Herluf ikke modstå mere, og gik ind i hønsehuset til hende.
Jeg gik så derop igen en times tid senere (jeg ville så hjælpe ham ud igen) - men han var selv gået ud!!

Han har været med tøserne rundt i hønsegården hvor vi har ryddet en gangsti til dem. Og han passer også så småt på nu - kommer med advarselslyde når jeg kommer til hønsegården. Jeg tror han blir lidt forskrækket. Tøserne er jo helt vant til det... så de står lidt og undre sig over hvad han mon advarer mod.

De hiver stadig lidt i hans fjer - og når en ryger helt ud flipper de helt vildt over den som om det er det bedste festmåltid nogensinde.

Men, men, men han siger også fra nogen gange. Heldigvis. For de kan godt nok være frække må jeg sige. Indtil videre syntes jeg han er meget godmodig overfor dem.
Jeg tror også på han nok skal klare den - og ende med at blive rigtig glad for at være her.
Thorleif: jeg skal ikke avle på ham.... i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Kan ikke udelukke at jeg en dag også rammes af lysten til at få mine egne kyllinger og se dem vokse op.

Hybrider har jo deres fordele og ulemper - præcist som enhver race vel har??? Det er jo en smagssag hvad/hvilke man er til. Jeg er glad for mine tøser - selv om de kan være ret stride ind imellem.

- og jeg er også så småt ved at blive forelsket i Herluf.
