Jeg ville helt klart opdele hønsehuset, så kyllingerne er adskilte.
De 3 Sussex kyllinger er gamle nok til at klare sig uden varme, og skal bare have fri adgang til hønsegården.
De 11 Australorps skal have varmelampe i mindst et par uger endnu, måske også 3 eller 4 uger, da det er ret koldt udenfor nu.
Hvis det er muligt at sænke temperaturen et par grader hver uge, så vil dette være en fordel. (Hæv lampen/varmepladen lidt hver uge) Varmeplade er klart det billigste i drift, men der findes jo også Elstein pærer, som kun varmer.
Først når de er varmefri ville jeg sætte dem sammen med de andre, og give dem adgang til at komme udenfor.