Jeg var inde i hønsehuset før og så, at vores ene Brune Lohmann høne lå ned i savsmuldet. Jeg fik hende op og ud, men hun haltede på det ene ben. Hun trækker venstre ben op under sig og knuger den og strækker den ud igen. Hendes højre vinge sidder anderledes og hænger lidt i perioder. Hun spiser og går rundt, men så pludselig smider hun sig igen. Vi har tidligere aflivet en Brun Lohmann, som havde samme symptomer. Er det hønselammelse? Vi er meget kede af, hvis det smitter de andre. Det er omkring en måned siden, vi aflivede den anden med samme symptomer.
Håber på hurtigt svar og hjælp, da vi ikke ved, om vi skal aflive hende eller ej.
På forhånd tak.
Mvh Heidi