Nu har min, relativt nye, hønsebesætning haft den luksus, at kunne færdes frit, hvor de lystede, dagen lang. Nu er festen ved at være forbi. Både af hensyn til egen og naboers køkkenhaver. Jeg har lært, hvad det vil sige, at give høns en lillefinger

...
Det er blevet for pinligt, at skulle ind og hente dem i genboens køkkenbed. Så nu må jeg gå på kompromis med mine teorier om, at frie dyr har det bedst. Det er nok stadig sandt, men det giver ikke "frie" naboer. Så nu hedder det hønsgård!
I "gamle dage" - det vil sige sidste gang jeg havde høns, var det en klassisk hønsegård, hvor hegnet var ca 170 cm høj.
Men er det nødvendigt, at hegnet er så højt? Er det til ære for hønsene, eller til ære for de mennesker, der skal ind i gården? Nu hvor de går frit dagen lang, er der enkelte, som begynder at søge op i de høje træer for at sove. Det har aldrig været meningen. Men skal man tage højde for det, og bygge hønsegård med højt hegn, så de kan få en pind uden for i en højde, som hønsehuset ikke kan levere? Eller er det underordnet? Hvad tilfredstiller bedst deres naturlige adfærd?
Jeg havde - for udsynets skyld - mest lyst til at få en hønsegård, hvor hegnet var 70-90 cm højt, og så overdækket med tråd. Det sidste skulle være på en måde, så jeg kan løfte overdækninge af, hvis gården skal rives, have skiftet jord ell.
Men hvis hønsene trives bedre med højt hegn, skal det selvfølgelig være løsningen.
Nogen kvalificerede bud på, hvilken hegnshøjde er der er bedst, set fra hønsenes synspunkt?