Så fik vi endelig bygget hønsehus og -gård

Nu mangler vi bare hønsene

Jeg har købt vand- og foderautomat i plast, men er i tvivl om de skal stå i huset eller gården? Vi har bygget et lille hus på pæle, så hvis det står i gården, kan det stå tørt herunder. Det vil også tage meget plads inde i selve huset. Til gengæld kan foderet måske tiltrække rotter, hvis det står ude altid. Vi har godt nok sikret mod rotter så godt vi kan, men nettet er kun gravet ca. 20 cm. ned rundt om gården, fordi vi har noget meget leret jord, som gjorde det svært at få nettet længere ned.
Jeg købte mest automaten, fordi jeg tænkte det var lettere, når man er på ferie, og skal have andre til at passe hønsene. Så må der være mindre arbejde til dem

Jeg har søgt lidt på emnet her, og kan forstå, at det måske i virkeligheden er bedst slet ikke at have maden i foderautomat, men fodre direkte med den mængde mad de skal have? Men hvad gør man så om vinteren, når det er mørkt både når man kører på arbejde, og når man kommer hjem? Vi har ikke lys i vores hønsehus og heller ikke i gården.
Som I nok kan høre, er jeg stadig lidt forvirret over det hele, men jeg håber det hjælper på det, når der rent faktisk bor høns i mit hønsehus
