I dag var en helt særlig dag. Der var nemlig fem æg i redekasserne - lagt af fem damer.
Ok - det lyder sikkert ikke af noget særligt - men det er fem særlige damer.
Jeg har tidligere beklaget mig over, at de søde hønsedamers modstykke - hanerne - var noget tykke, når de blev slagtet. Og der faktisk ikke kom mange æg ud af besætningen.
Siden sidste efterår har de været på slankekur. Væk er alle vildtfuglefrøene (bortset fra solsikker, som de elsker), væk er frokosten (rester og hvad jeg ellers syntes de skulle have - ost, fisk, brød, grønt, frø, kød - meget, hver dag.) Tilbage er hønsekorn med solsikker, piller og det, de selv finder. Rester er en sjælden eftertragtet ting.
Tidligere gik de to yngre kochin-damer sammen med de tre barnevelderdamer, der boede på matriklen, da vi overtog den. De tre gamle lagde aldrig æg. Og de to unge kom faktisk heller aldrig rigtig i gang... Nå, de tre gamle er ikke mere - men de blev erstattet af de lidt yngre bv-damer fra den anden hønseflok. De lagde - sjældent - æg.
Men, men, men - siden jul er der lige så stille kommet gang i flokken. Slankekuren har åbenbart hjulpet. Og i dag - fem æg - fem damer.
Hurra!

Nu er spørgsmålet blot: Hvordan ved jeg, om de en dag er for slanke - altså tynde?