Hunde og høns

[Tina Taomina]

Vi skal have høns for første gang. Det var meningen, at det først skulle blive til foråret, men så gik min mand igang med hus og gård og nu kan vi slet ikke vente. Vi henter hønsene hjem i næste uge.

Det skal gerne ende med, at være en god oplevelse for både hunde og høns. Hundene er af racen Cavallier King Charles. Racen blev i gamle dage brugt til fuglejagt og det har de vist ikke helt glemt
Den ene af dem står og gør mod himlen hver gang der er fugle, som tillader sig at flyve igennem vores luftrum.  Racen er ellers sød og absolut ikke aggresiv. Er der nogle gode råd til at gøre det bedst?

Jeg tør næsten ikke skrive det, for jeg har en fornemmelse af en vis "racisme" her på sitet, men vi skal hente 6-8 stk hybrider, Isa Brown. Jeg syntes de er skønne og kan ikke stå for deres rolige væsen og hyggelige lille lyd. Har hørt de er nemme at få helt tamme. Lad mig så høre Jeres kommentarer... Vi er som sagt helt nye i "branchen" så vi har brug for alle Jeres gode råd.

[Helle K.]

Hej Tina, og rigtig mange gange velkommen her.
Jeg er SÅ glad for at møde en kommende ny Isa Brown hønseholder her. Jeg er det selv, og har ikke et eneste øjeblik siden d. 12.03 i år fortrudt, at 5 af disse "maskin-robotter" flyttede ind og indtog hele haven og vores hjerter.
Jeg havde i godt et halvt år forberedt "familieforøgelsen", men i mange år haft ønsket om at holde høns for hyggens skyld. Jeg kendte intet til racer, men faldt lidt for disse brune fjerede væsener, og tænkte på det tidspunkt, at vi kunne begynde med dem.
Som nævnt - så har jeg ikke et øjeblik fortrudt - tværtimod. De blev meget hurtig tamme og meget hurtig kunne vi faktisk se 5 forskellige personigheder: den kloge, den frække, hende som vil have orden i tingene (ellers galper hun op, til tingene er, som de plejer/skal være), den lidt usikre, som "hyler" meget og endelig hende, som altid er sulten.
Det ser ikke ud som om, der er nogen førerhøne. Den tjans skiftes de lidt til at have. De er rolige, sjove, selskabelige og meget selvbevidste.
At denne hybrid skulle have tabt en stor del af hønseadfærden, kan jeg slet ikke nikke genkendende til. Jeg væmmes ved tanken om, at disse dejlige dyr udlukkende er fremavlet til at producere mange æg. De er pragtfulde "familiehøns", og jeg håber at mine 5 er stærke nok til at klare mosten med den massive ægproduktion, så vi kan have glæde af hinanden i mange år.
Du har jo klart et problem at løse, når du har en hund, som instinktivt vil jagte alt med fjer, men måske vil den acceptere hønsene som medlemmer af familieflokken - man kan altid håbe. Det bliver spændendeat høre om.


Held og lykke med det
Helle

[Helle]

Velkommen til Forum. 
Her er plads til alle. Ingen racisme her. Der er bare mange som finder fornøjelse i racehøns, men fælles for os alle er at vi elsker høns

Hvad angår hunde og høns, har jeg ingen personlige erfaringer, for vi har katte....Jeg kan læse, at der er meget forskellige oplevelser. Nogle har simpelthen været i stand til at lære deres hunde, at "mine høns er en del af familien." Andre har opgivet og sørger for at passe godt på hønsene. Jeg har selv 2 katte, hvor den ene næsten er bange for selv helt små døgngamle kyllinger. Den anden betragter dem helt sikker som føde.. Jeg har "testet" ved at have katten i den ene hånd og kyllingen i den anden. Der kan jeg så mærke på reaktionen, om jeg skal være bekymret.

Jeg tror, du skal tage en høne med til hunden og tale beroligende til hunden og vurdere kraftigt på reaktion. MEN for en hund vil der være forskel på om hønen går stille og roligt og siger hyggelige lyde,- eller om den bliver forskrækket og flagrer op. Lige i det øjeblik en høne flagrer, vil mange hund få vagt deres jagtinstinkt.

Jeg håber, du bliver rigtig glad for dine høns. Det er en skøn hobby, og her på forum, er der plads til alle slags høns.  Bare spørg løs.

God fornøjelse med familieforøgelsen.

[Kate]

Hej og velkommen til.

Jeg var også lidt bange for at vores hund ville fange mine høns, han er en schæffer, men jeg har sagt til ham at det er mine høns. Så de får lov til at gokke forbi ham, han kigger lidt på dem og det er det. Men kaninen kan han slet ikke lade være. Det stakkels kræ. 

Jeg har også 2 hybrider og ja de er sjove. Men jeg har udvidet med silkehøns og paduaner.

[Randi Krak]

Hejsa,
jeg har en engelsk cocker spaniel (hanhund), som også er 'alt for fugleglad'
Han løber efter fuglene på marken og div andre steder, og tror han kan fange dem Han står også og gør af fuglene, som sidder på taget 
Men HØNSENE, dem lader han være - han synes, det er fantastisk at få lov at komme ind i hønsegården (efter mad og drille hønsene lidt) Han gør dem bestemt ikke noget, andet end at ville lege med dem - det har de så ikke rigtig forstået, så tror jo selvfølgelig, han vil jagte dem.. De er ved at vænne sig til ham og hans drillerier, så er ikke skræmt, når han kommer ind. De gokker lidt af ham og løber lidt længere væk, hvis han kommer for tæt på 

[Storm-Olsen]

Huf, den er svær for der er rigtig meget jagtinstinkt i mange cavaliere. Hegn i første omgang dine høns godt og se så, hvor langt du kan komme med træning.
 Hvis han kan lære at sidde roligt og stille ved siden af hønsegården, er du allerede nået langt.

Min bernersennen (en race som angiveligt ikke har jagtinstinkt) jagter alle hvide fugle, og jeg tør bestemt ikke lade ham være alene med løst fjerkræ.
Jeg har også lige fået en lille foxterrier-blanding, som er vant til at jage mus og rotter. Han har i løbet af sin første aften ved stædig træning fra hele familien lært at sidde stille ca. 1 meter fra hamsterens bur (der er en naturlig, synlig grænse der). Men jeg ville ikke tro ham over en dørtærskel, hvis han var alene med hamsteren (og det er okay. Han bliver så bare ikke alene med den). Det kræver tydeligvis al hans energi at beherske sig.

Sådan vil det sikkert også være med din hund i starten. Det kan være rigtig, rigtig svært, mens hvis du er stædig og ikke opgiver, men bare venligt og bestemt hele tiden får den til at sitte, der hvor du mener, grænsen går, så skal den nok få det lært tilsidst.
Men om den kan lære det, hvis hønsene er løse... Ha' den lige i snor første gang du prøver... 

Og så tillykke med damerne. Jeg er, helt ærligt,  nok selv lidt racistisk med hensyn til æglægningshybriderne, men hop da op og fald ned på det. Jeg har jo af samme grund aldrig selv haft dem! (en fordom jeg måske burde udfordre en dag) Det vigtigste er, at du er rigtig glad for dine nye høns. Jeg kender flere, der er meget glade for racen.

[Marianne Vedel]

Velkommen på forum, Tina  Og stort tillykke med dine høns, det er en hobby, som du helt sikkert bliver glad for. Jeg nyder mine høns dagligt, deres hyggelige pludren, når man møder dem i haven og at de kommer og tigger ved døre og vinduer
Vi har ikke hund, men to katte, det går fint, de har en slags våbenhvile, og nærer gensidig respekt for hinanden.

[Tina Taomina]

Tusind tak for Jeres tilbagemeldinger.

Er glad for at høre om Jeres gode erfaringer med Isa Brown. Mht hundene håber jeg det går godt. Jeg vender tilbage når jeg kan dele mine erfaringer hvad det angår.

Guud, hvor jeg glæder mig....

[Lene Lestat]

Hvis man bare skal have nogle æglæggere og ikke avle, så er hybrider okay, jeg har dog desværre set flere uheldige af slagsen. Som har plukket og kanibaliseret sig igennem deres tilværelse.
De er jo ikke avlet på hverken udseende eller temperament (måske dem som skal være økologiske, for de må ikke næbtrimmes) dog har de vel som privat høns en længere holdbarhed, for de bliver ikke presset så hårdt som deres medsøstre i industrien.

Jeg personligt ville dog aldrig købe hybrid høns, for der findes så mange dejlige racer.

Og det er jo i tidernes morgen racehøns som blev brugt i industrien og som hybriderne er avlet fra.

Men held og lykke med dem og glæd jer til jeres egne dejlige æg. For dem bliver man afhængig af  

Og hundene skal nok lære at hønsene hører til familien.