Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Tyske Maraner  (Læst 1070 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Kaffka

  • Bruger
  • Indlæg: 346
Tyske Maraner
« Dato: 20 August , 2009, 11:55 »
Hej til alle

Har studeret dette forum et stykke tid og synes nu det er tid til at fortælle lidt om hvad jeg går og sysler med. For det er jo selvfølgelig fjerkræ - den bedste hobby i verden, simpelthen!

Fik ca. 30 april 10 kobber maran æg sendt fra en opdrætter i Tyskland og puttede dem ca. 12 timer efter i min nyindkøbte rugemaskine (en fuld elektronisk maskine som jeg absolut kan anbefale). Gik så med spænding i 3 uger og ventede...jeg kunne faktisk ikke rigtig se noget ved de gennemlysninger jeg foretog (3 gange). Kun svage skygger den 3. gang. 

Men efter 20 dage kom de to første og om morgenen den næste dag kom der fire mere. Efter yderligere 3 dage checkede jeg resten af æggene og fandt færdige (døde) kyllinger i 3 samt et lille foster i det sidste æg, altså alle 10 æg havde været befrugtede.

Maran æg er vel heller ikke de letteste æg at komme ud af, så jeg er egentlig rigtig godt tilfreds med mit første rugemaskine resultat. Æggene kunne jo ikke være bedre. Rugede med lav fugtighed til 18 dagen derefter fuld knald på fugten.

Lige så heldig jeg var med resultatet af udrugningen var jeg også med fordelingen af køn - har fået 2.4. Da vi alle i familien "nussede" meget  om dem er de stadig alle meget tamme og kommer drønene for at blive håndfodret. Har ikke haft Maraner før men synes rigtig godt om dem. De vokser utrolig hurtigt. Alle har fodbefjedring som den franske standard foreskriver. De er idag 13 uger gamle.

Får nok en hane i overskud lidt senere på året (hvis nogen skulle være interesseret), vil dog lige se hvordan de begge udvikler sig lidt endnu.
Det er bedre den går til blodfornyelse end ender i gryden.

Har vedhæftet lidt billeder taget idag

Mvh

Claus
Mvh

Claus

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Tyske Maraner
« Svar #1 Dato: 20 August , 2009, 12:49 »
Hej Claus
Det lyder rigtig godt med lidt fremmed maran blod til landet.
De ser flotte og store ud.
Peter Agger og jeg klækkede jo maraner i flere farver fra Belgien.

http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,4295.0.html

De voksede godt og grundigt til i en rivende fart. Unghanen jeg har fra den 5. maj er nu blevet konge i gården hos mine gamle gøgespættede og han har trådt dem, ihvertfald forsøgt på det, i en 3 uger nu !
Han startede med at gale som 2 måneders.
De guldgøgespættede er langt mere langsomme, dem har jeg svært ved at skelne køn på !

Det er nogle dejlige trivsels billeder du præsenterer, det du siger med deres gemyt kan jeg kun nikke genkendende til !
Maraner er rare  /o

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Tyske Maraner
« Svar #2 Dato: 20 August , 2009, 13:30 »
Velkommen op forum, Claus  :D
Spændende hvad du går og pusler med, jeg har selv gang i nogle dværg maran, hvor kønsfordelingen også har været meget heldig, vi har udruget dem to steder, for at sikre os, at der ikke skulle gå noget galt. Vi fik tre haner og fem høner, så det er fint nok.
Dine ser rigtig dejlige ud, jeg har altså en svaghed for de kobberfarvede  /o
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Kaffka

  • Bruger
  • Indlæg: 346
Sv: Tyske Maraner
« Svar #3 Dato: 20 August , 2009, 19:09 »
Har læst din tråd Lene - det lyder rigtig godt med dine maraner fra Belgien  :). Lyder spændende at de, ligesom i Frankrig, konkurrerer med æggene.

Ved du, eller andre herinde, om alle farverne i maran ligger de samme mørke æg - eller om der er nogen der giver lidt lysere eller mørkere æg i forhold til de andre farver? Ved godt at den enkelte hønes æg kan variere lidt i farven afhængig af dvs. ting.

Hvad skal maran æg egentlig veje (hvad vejer jeres)? Læste på en amerikansk hjemmeside at de skulle veje fra 2,6 - 3,0 ounce  (74 - 85 gram) afhængig af hønens alder. Mine rugeæg vejede 68 - 75 gram. Passer ikke helt med den æg vægt der er opgivet under race beskrivelsen (det er måske minimum vægt for rugeæg?)

Var også meget overrasket over mit rugeresultat, ligesom dig, når man tænker på hvor langt æggene var undervejs. De må være ret hårdføre. Skallen hører da også til blandt de tykkeste.

Det bliver spændende at følge med i dit projekt med de nye farver.

Mvh

Claus
Mvh

Claus

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Tyske Maraner
« Svar #4 Dato: 20 August , 2009, 19:52 »
Det var tydeligt at der var forskel på de æg som Peter og jeg fik fra Belgien.
De kobberfarvede var de mørkeste. Det er også tilfældet i min gård, de alm. gøgespættede ligger lidt lysere æg generelt, men ind imellem kan der godt kommer et MEGET mørkt æg.
I en eller anden tråd som Peter har lavet har han et billede af de Belgiske æg.
Her var tråden :
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,5342.0.html

Jeg har desværre ikke sådan en nøjagtig vægt , så jeg kan veje æggene. Det er vist et must have.... <A

« Senest Redigeret: 20 August , 2009, 19:53 Fra Lene, Rungsted »

Offline Kaffka

  • Bruger
  • Indlæg: 346
Sv: Tyske Maraner
« Svar #5 Dato: 20 August , 2009, 21:22 »
Det er godt nok nogle flotte æg, det ser også ud til de var meget ens i formen. Håber mine kommer til at ligne...

Tog desværre ingen billed af mine æg

Jeg har egentlig kun sådan en vægt med 1 grams interval fordi jeg skulle veje min amazone papegøje da den var lille - men nu bruger jeg den ikke så meget mere, men den er jo god til at veje æg på.

Mvh

Claus
Mvh

Claus

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Tyske Maraner
« Svar #6 Dato: 20 August , 2009, 21:28 »
Du kan se æg fra de gøgespættede i mit galleri, her :

http://fjerkrae.dk/prod/index.php?action=gallery;u=758
« Senest Redigeret: 20 August , 2009, 21:31 Fra Lene, Rungsted »