Håber din kyllig har det bedre, Tom!
Tråden her er blevet temmelig underholdende - det sker altså af og til - (tror det startede med Mikkels brunkål)
Du må ikke tro, at man af den grund ikke ta'r hinandens problemer alvorligt. Vi synes alle, at vores høns' trivsel er en hjertesag, og er der et sted i verden, man har forståelse og hjælp, er det her på dette forum!
Er udposningen blevet mindre?
Jeg har i øjeblikket fire halvstore sussex-kyllinger, og især en af dem har af og til en kæmpebule lidt til højre for midten foran. Jeg har også været i tvivl et par gange - synes det var liiiige lovlig meget. Men den har aldrig haft vejrtrækningsbesvær, og bulen er hver gang svundet af sig selv.
Hvis det ikke bare forsvinder, er jeg - og sikkert mange flere - ret interesseret i at høre lidt om, hvad man så stiller op. Det kan jo pludselig ske for enhver!