På et tidspunkt søgte en gruppe dramaturgistuderende fra universitetet i Århus en høne til at medvirke på scenen i et teaterstykke (eksamensprojekt). Som nævnt i tråden "føj...." var Røde Mor hønen, der betrådte de skrå brædder.
Jeg var ligeså skeptisk overfor de studerendes indlæg om lån af hønen, som andre forumbrugere var. Men valgte med "bagtanker om grov udnyttelse af situationen" at skrive og høre, hvad det var, de ønskede, at hønen skulle præstere.
Det viste dig, at hun primært skulle fungere som "livgivende element" - altså ikke hverken sitte, dække, jages rundt, synge lange sange, stå på hovedet eller andre ikke så hønse-agtige ting.
Så vi aftalte at mødes, for at høre og se, hvordan Mor så på sagen.
- Jeg havde forinden gjort det klart, at skulle hun medvirke, så var det på hendes - og kun hendes! - præmisser. Ville hun ikke "lege med", jamen, så var det bare ærgeligt...
Lønkravet var, at få lov at uddele brochurer om industrihøns' vilkår (teksten er gengivet i tråden "føj...."), samt et par poser solsikkefrø til Mor. Transporten af "skuespillerinden" de tre dage betalte jeg af egen lomme. (De studerende valgte derudover at aflevere en fin kurv med solsikkefrø, godter til hunden og lidt lækkert til ejeren (alt økologisk! Så de har da hørt efter i timen
Det var ikke en del af aftalen - men en flot gestus!).
Mor er lidt speciel. Meget social og snakkesalig, tam og med både kæmpe ego og gå-på-mod...
Det var med det i baghovedet, at det netop var hende, jeg valgte som kandidat. Og hun tog da også tingene med ophøjet ro; klappeprøve, andre lyde, lys, fremmede folk etc rørte hende ikke et klap. Efter prøven trissede hun ihærdigt rundt i kantinen, og samlede krummer sammen med Merlin (hunden). (Og da fokus ikke lige var på hende, så fløj hun op på et bord, hvorfra hun højlydt erklærede, at hun var her altså stadig!
)
De studerende måtte gennem endnu et par spørgerunder (tangerende til krydsforhør
) om alle mulige forhold, lige fra temperatur i salen, til lydniveau, og hvordan de ville tackle "leveringen af de uundgåelige kringler", der følger i kølvandet på en høne.
- Stykket var et roligt stykke af omtrent 30 minutters varighed, lokalet ikke for hårdt opvarmet og hun havde adgang til vand og foder konstant. Så "belastningen" var ikke større end ved diverse udstillinger.
Så efter grundig overvejelse kom aftalen i hus.
Selve forestillingerne gik fint. Hun gjorde, hvad hun skulle: være høne, der bragte liv på scenen. Hun rodede rundt i sit hø, spiste og drak og sad og småsnakkede meget af tiden - ofte mest ihærdigt, når der var pause i dialogerne.
Og jeg fik uddelt mit budskab til publikum, hvilket var hele ideen fra min side!