Det vigtigste lige nu er, at den svage kylling har den korrekte temperatur. En nyklækket kylling skal have ca 32 grader under sin varmelampe. Er der for koldt, vil kyllingen ligge og fryse ihjel, være usikker på benene og pippe højt, hvis den har kræfterne til det.
Det bedste for kyllingen og det nemmeste for jer, vil selvfølgelig være, at den kommer ud til sine søskende og skrukmor, men som du ganske rigtigt skriver, så kan det ikke gå, før den er frisk og kan følge med de andre. Når og hvis den i løbet af et døgn eller to fra nu kommer til kræfter og kan blive sammenført med sin familie, så skal du gøre det, når skrukken ligger med sine andre kyllinger under sig. List 'sidsteper' ind under hendes vinge, uden hun ser den og så holder I ellers øje med, at alt går vel. Bliver den ikke accepteret, må I finde et par venner til den, da en kylling ikke kan vokse op alene.
Jeg håber, jeres lille kylling klarer den og vælger livet enten som en del af skrukfamilien eller sammen med et par nye venner - men lige nu skal den komme sig i fred og ro og varme. Det er i hvert fald positivt, at den spiser og drikker lidt allerede