Så står sommeren for døren og jeg har planer om at have alskens planter i drivhuset (hvis jeg vel at mærke ikke får dem dræbt inden transplantationen) men, jeg kommer til at være bortrejst i et par uger så jeg har forsøgt mig med noget automatisk vanding. Jeg købte et automatisk vandingsur men trykket i regnvandstønden er ikke højt nok og jeg kan nu engang bedst lide mekanik fremfor elektronik.

Så jeg har forsøgt mig med en væge under jorden i de beholdere, som jeg har mine planter i. Vægen, som er et meget billigt nylonreb (med syv nylonsnore indeni et nylonhylster), har altså den ene ende i jorden og den anden i en spand fyldt med vand.
Indtil videre flytter vægen mellem 800 og 1000 mL i døgnet! Jorden er pænt våd - lidt for våd faktisk. Det betragter jeg som succes!

Men har I ellers andre idéer til automatisk vanding?