Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Kan kyllinger fra forskellige steder sættes sammen  (Læst 4470 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline illecha

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2
Kan kyllinger fra forskellige steder sættes sammen
« Dato: 20 April , 2016, 21:09 »
Vi ønsker at få høns for første gang og har valgt at starte med kyllinger. Jeg vil gerne have fx 3 sølv/sortrandet dværg whyandotter, 3 sorte Orpington og 1 hvid silkehøne, men jeg kan ikke finde et sted at købe alle 3 slags. (Forslag på salgssteder modtages gerne) Kan jeg købe kyllingerne forskellige steder og så sætte dem sammen? Vil gerne kun have høner, hvornår kan de kønsbestemmes? Er det dumt at have dværg og store racer sammen. På forhånd tak for alle gode råd. Mvh nybegynderen i hønseverdenen

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Kan kyllinger fra forskellige steder sættes sammen
« Svar #1 Dato: 20 April , 2016, 21:41 »
Du kan sagtens sætte kyllinger/høns fra flere steder sammen. Hvis de alle kommer på samme tid er det overhovedet ikke noget problem. Hvis nogen anskaffes først og når at få ejerfornemmelse af stedet, så kan der godt blive lidt tumult, når de næste ankommer. Men det kan løses ved at dele dem op, så de kan se hinanden an gennem et hegn et stykke tid, før de lukkes sammen.

Hvorfor kun 1 silkehøne? Høns trives ofte bedst hvis de har nogen af samme race at være sammen med, så jeg vil anbefale at du får to silker.

Silkehøns er den sværeste af kønsbestemme. De skal være ca 4 mdr og nogen gange ældre, før man kan være sikker. Orpington er ret nem, og kan kønsbestemmes, når de er et par måneder gamle, og nok tidligere, hvis man er erfaren. Wyandotten er nok også et par måneder gammel, når de kan kønsbestemmes sikkert.

Du kan godt ha dværg og store sammen sålænge du ikke har en hane. Hvis man har en hane i en blandet flok, så skal han være at den mindste race, da en stor hane kan skade en lille høne under parring.

I øvrigt lige en lille kommentar til dit racevalg :) Alle de racer du har valgt, er racer, der skrukker rigtig meget (nogle orpington er dog ikke så slemme). Eftersom du ikke vil ha hane, så tænker jeg at du nok ikke har i sinde at avle på dem. Høns der skrukker så meget er det næsten synd ikke at lade få et kuld kyllinger om året. Under alle omstændigheder, så vil de ligge skruk en stor del af foråret og sommeren, og dermed ikke lægge æg. Bare til info :)
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline illecha

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2
Sv: Kan kyllinger fra forskellige steder sættes sammen
« Svar #2 Dato: 21 April , 2016, 08:17 »
1000 tak for det gode svar, vil nu gå på jagt efter kyllinger og prøve at finde sort/hvide racer som ikke er så lette til at bliver skruk. Vh Charlotte

Offline Maria2aaen

  • Bruger
  • Indlæg: 419
Sv: Kan kyllinger fra forskellige steder sættes sammen
« Svar #3 Dato: 21 April , 2016, 08:40 »
Vi har skånske blomsterhøns i sort/hvid, de har sort bundfarve og hvide pletter. De skrukker ikke og lægger udemærket med æg. De er også hurtige at kønsbestemme fordi hanerne får brune vinge og halsfjer, mens hønerne forbliver rene sort/hvide.

Ellers så er hvid sussex også sort/hvid. Der er vist både stammer som skrukker og nogen som ikke gør. Så der kan du måske gå efter at skaffe kyllinger fra et sted der ikke skrukker?

Med venlig hilsen Maria

0,1 eng. araucana
0,1 stor kryds
0,1 dværg kryds
0,1 dværg kochin
0,0,10 skånske blomster

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Kan kyllinger fra forskellige steder sættes sammen
« Svar #4 Dato: 21 April , 2016, 08:41 »
Plymouth rock kunne også være en mulighed. De findes i tværstribet og hvid. Eller måske hvid new hampshie.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.