Kalkoptagelse og arvelighed ?

[Lene Skelmose]

Blandt mine Australorps har jeg nogle enkelte individer, som ser ud til at have problemer med kalkoptagelsen. De har frit adgang til skaller, foder (æglægningspiller og korn) og stor have - og får hver dag et blødfoder af kød og bælgfrugter blandet med husholdningsrester. De er i pæn foderstand, men overhovedet ikke fede.

Problembørnene:
En høne, som lægger meget store æg 75-80g - næsten dagligt. Lige nu fælder hun, men lægger stadig æg - dog færre og med meget tynd til næsten ingen skal. Som om hendes 'æglæggergen' er meget stærkt, men hun kan på trods af kalk+D3 vitamintilskud og rigelig adgang til kål (fosfor) ikke nå at danne skal. Skallen har været tynd hele sommeren. Har ikke kunnet bruges til udrugning - desværre!

Blandt unghanerne har der været to ret hårdt angrebne med 'Engelsk syge' og en tredje med svage symptomer. De rettede sig dog med ekstra tilskud.

Den ene hane beholdt jeg, da han udviklede sig rigtig godt og var blevet bedårende omgængelig. Jeg stoppede med ekstra tilskud for ca 14 dage siden og nu synes jeg han udviser de samme symptomer som i sommers - dog i mildere grad - så nu får de alle dagligt levertran.

Ingen af de andre høns ( de andre Australorps, en enkelt Orpington og en ung mixdame ) viser tegn på fejl og mangler - fungerer alle fint.

Er det et raceproblem eller et individproblem med kalkdannelsen og er det arveligt?

(Jeg er opmærksom på at der ikke må overdoseres med D-vitamin.)

[Lene Lestat]

Hvis det er et race problem burde der vel være flere "syge".

Men det er vel meget godt at hønens æg ikke er anvendelige til udrugning, for der er vel ingen grund til at lave flere høns med den defekt.

[Frank H. Kristensen]

Umeldbart ikke hørt om kalkoptagelse som et problem ved Australorps, men det er noget man skal være opmærksom på og kan være arveligt eller underskud af mangan af hensyn til hanekyllingerne.
Selvom de får kalk nok hjælper det ikke hvis der er mangel på mangan som er det stof der føre det videre rundt i dyret og ud til knoglerne. Blandt andet derfor avlere med ekstra store racer giver mangantilskud for at knoglerne kan følge med dyrenes vækst.

Ældre høner kan godt få lidt problemer med skaltykkelse i slutningen af sæsonen hvorimod unghøner helst ikke skulle få det og i så tilfælde ikke værd at avle på. Fældning tager også en del af kalken til processen at danne nye fjer så her er det klart hvis hun stadig er igang at æggeskallen ikke får tilført nok kalk når dette bruges i fjerene.

Dyr med svage ben/løb/tæer bruges ikke i avlen da det kan være tegn på svag kalkoptagelse og svage knogler til følge og det samme kan tyndskallede æg ved unghøner også være og bør derfor ikke bruges.
Hvis man får kroppen til at vokse for hurtigt især på de helt store racer med knoglerne heller ikke følge med med normal kalkoptagelse hvilket giver svage knogler der har problemer med at holde vægten.
For høj varme som små kan også påvirke knoglerne så de er svage for eftertide og aldrig bliver helt gode igen. Dette ses ofte ved flere for skæve tæer.

[Lene Skelmose]

Ok. Jeres svar giver da noget at tænke over. Kan godt huske at Orpington klubben råder til mangantilskud- det må jeg hellere prøve - var ikke klar over betydningen af det.

De to hanekyllinger der havde størst problemer var netop de hurtigst voksende og deres problemer startede da de begyndte at vokse for alvor - så vidt jeg husker i 3mdr's alderen. Kunne jo godt tyde på en mangelsituation.

Jeg synes ikke der har været et udpræget problem med skæve tæer mm, og skallerne har været fine hos de unge. Dog har de høner jeg har fra i år haft bedre skal end sidste års høner, men også meget mindre ægvægt. De er fra samme hønestamme, men med forskellig hane. Alle er købt som kyllinger.

@Lene - jeg prøver på at finde ud af om der er noget jeg gør forkert og som kan rettes og om der er noget arveligt, som jeg ikke kan ændre på -og ikke skal avle på. Problemhønen er absolut den smukkeste og bedste æglægger i flokken så at kassere hende til avl - hvis fejlen er min - synes jeg ville være ærgerligt. Omvendt er det jo også tåbeligt at avle på en hane og høne, der begge har samme store problem - hvis altså det er arveligt og ikke min fejl.

Kan jeg gøre andet end at give mangan og se om det hjælper ? Hanen er 10mdr nu - er det mon for sent?