Det er mange spørgsmål du stiller på en gang

, men jeg skal forsøge at komme med mine kommentarer til det.
Opstart af en kyllingeflok nu, ville jeg nok ikke gøre. Kyllingerne vil først komme slut november, og skal hønen gå med dem så længe hun vil, så slutter hun måske først i februar 2016. Til den tid vil du vel gerne starte med udrugning af næste års tillæg. Så er hun ikke klar, og du skal vente yderligere en måske to måneder, før hun er klar igen.
Jeg kan kun misunde dig lidt

, da du er så heldig, at en hønnike er begyndt æglægning. Mine er ikke startet endnu, og de er på dines alder. At de ikke starter samtidig - hønniker som er lige gamle - skal nok ses i lyset af, at de er enkelt individer, der er opvokset forskelligt selv om de har haft de samme opvækst betingelser. Du har ganske givet set, at der er forskel på de enkelte kyllinger i den samme flok. Jeg husker, at jeg den ene dag kunne skelne de enkelte kyllinger fra hinanden og bare et par dage efter, ikke kunne det, da de jo hele tiden ændre sig. En måske to kan man hele tiden kende, enten på farven eller på størrelsen. Det viser, at alle udvikler sig forskelligt. Det tror jeg er grunden til, hvornår de går i æglægning eller hanerne galer.
Og så er der jo fodret. Jeg tror ikke alle spiser det samme. Mon ikke de også har det med, det kan jeg lide og det syntes jeg mindre om. Så bliver væksten jo også forskelligt.
Lige en ting til. Jeg har læst/oplevet, at man skal være påpasseligt med at vælge de rigtige rugeæg. De skal overholde standarden for den enkelte races æggestørrelse.

Det lærte jeg af ham jeg købte Barnevelder hos. Jeg kunne ikke vente og opfordrede ham til at starte udrugningen så hurtigt som muligt, men det gjorde han ikke. Han ville vente til æggene vejede mindst 55 g. Det er et princip jeg helt sikkert vil følge selv. Så er jeg med til at holde standarden for de racer jeg har.
