Jeg har samme "problem" med en skrukhøne, som skraber som en tosset. Hun er den eneste høne her, som skraber i vandet. Hun skraber også al mad langt bort fra kyllingerne. Lige da hun havde fået kyllingerne skrabede hun så voldsomt, at hun myrdede en kylling.
Jeg leder efter noget, de kan spise af, hvor hun ikke kan skrabe al maden væk i løbet af 3 sekunder. Underskåle af ler med noget i midten er prøvet. Hun sparkede midterskålen i hovedet på den lille kylling. Skål på bakke (så foderet i det mindste blev på bakken og ikke i græsset) duer ikke, bliver alligevel sparket ud. Vandet bliver væltet. Hun skal ud af det skrukhus og ud i udegården, men hvordan forhindrer jeg så 12 høns i at invadere hendes lille domæne?
Det er lige så varmt for min anden skruk med små kyllinger, men hun er forsigtig, spreder ikke foderet, vælter ikke vandet, drømmer ikke om at sjaske rundt.