Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Pillefoder  (Læst 3480 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline AnneDorthe

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4
Pillefoder
« Dato: 17 April , 2015, 17:50 »
Kære Hønseforum

Jeg er den stolte nye ejer af tre hybridhøns (2stk Isa Brown og 1 stk Amberlink) Jeg har haft mine høns i snart 2 uger, på den tid er de blevet meget tamme og har lært sig god og naturlig hønseadfærd, som at sove på pind, skrabe og finde insekter og orme. De får følgende foder foruden det de selv finder i haven: Fri adgang til æglægningspiller, dagligt i alt ca 100 g hvede og majs samt rester fra husholdningen og guf som vindruer og 'knækbrødsblanding. De er ikke særligt begejstrede for æglægningspillerne, men en del af dagen, er det det eneste foder de har adgang til, så de æder lidt. På det seneste har jeg lagt mærke til, at man i nogen af hønselortene kan man se hele ufordøjede æglægningspiller. Det er som om pillerne bliver slugt hele og ikke omsættes. Er det mon fordi det er en dårlig kvalitet æglægningspiller, eller er der en anden forklaring? Æglægningspillerne er fra  NAG

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Pillefoder
« Svar #1 Dato: 17 April , 2015, 19:39 »
Pillefoder fås som fuldfoder og som tilskudsfoder, hvilket giver du dine høns?
Hvis foder passerer dine høns ufordøjet, så er der noget galt! Har de adgang til grus til kråsefunktionen?
Mvh
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline AnneDorthe

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4
Sv: Pillefoder
« Svar #2 Dato: 17 April , 2015, 20:21 »
Kære Veteran,

Foderstofsælgerne overtalte mig til at købe fuldfoder, så det var det første foder jeg købte ugen inden hønsene ankom. Jeg kan godt se at det var dumt og at jeg skulle have købt tilskudsfoder.
Mine høns har skaller og grus, er glade for græs, orme og kryb, vil meget gerne have forskellige gryn og frø, hvede og knækket majs. Måske skulle jeg smide fuldfoderet ud og købe noget tilskudsfoder i stedet, hvad siger du? De er endnu ikke kommet i æglægning, men den seneste uge er de begyndt at få pæn farve i kammen, så der går forhåbentligt ikke så længe. Hønsene er omkring 18-20 uger nu.
Mange hilsner og mange tak

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Pillefoder
« Svar #3 Dato: 17 April , 2015, 21:11 »
Hønsene er klogere end os, de ved hvad de har brug for ;D.
Brug dit fuldfoder, og derefter bør du skifte et tilskudsfoder. Hvis hønsene har adgang til græs, regnorme og insekter gider de ikke pillefoder. Vi andre gider jo heller ikke dåsemad hvis der er adgang til de friske varer. ;)
Jeg har høns på græs. Om vinteren bruger jeg 20 procent tilskudsfoder og om sommeren 5-10 procent. Dette skyldes ikke at jeg sparer det, men udelukkende at hønsene ikke gider tage det. Pillefoderet suppleres selvfølgelig også med en kornblanding.
Æglægningen må være nært forestående og dine hønniker vil tage tilskudsfoderet i en mængde som svarer til deres supplerende behov for protein. Vitaminerne dækkes af frisk grønt, som også giver blommerne farve og stimulerer æglægningen.
Undskyldt hvis det virker frelst, men jeg er imod industrihøns i haverne hvor vi lægger afstand til industriens dyrevelfærd. Jeg håber imidlertid at du bliver så glad for dine høns, at du næste gang du skal vælge dyr rykker et niveau op og skifter til rigtige racehøns :)
Hilsner /o
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline AnneDorthe

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4
Sv: Pillefoder
« Svar #4 Dato: 17 April , 2015, 22:04 »
Mange tak for dit svar veteran,
Jeg skifter til tilskudsfoder næste gang jeg køber hønsefoder. Heldigvis købte jeg kun 10kg fuldfoder, som mine høns rynker på næbet af og i nogle tilfælde ikke fordøjer så godt. Jeg er glad for at blive bekræftet i at mine høns nok får hvad de skal have  :)

Jeg kan sagtens forestille mig at jeg om nogle år skifter til en anden race, med flottere fjerdragt. Hybriderne er dog ikke købt uden at jeg har tænkt over anskaffelsen i længere tid. Mit ræsonnement blev, at alle racerne i større eller mindre grad er avlet med henblik på at fremme særligt udseende eller egenskaber og alle ligger langt fra de oprindelige asiatiske skovhøns. Jeg ville gerne have venlige høns, der ikke er for store og heller ikke dværge, der ikke ofte bliver skruk, der lægger mange æg i mellemstørrelse (selvom jeg ikke kunne drømme om at tvinge dem til vinteræglægning ved kunstigt lys, eller optimere foderet alene med henblik på mange æg). Faktisk syntes jeg at Isa Brown er en meget køn lille høne.
Det har overrasket mig meget positivt hvor hurtigt mine høns har opnået naturlig hønseadfærd, når man tænker på at de er masseopdrættet og sandsynligvis aldrig tidligere har oplevet at kunne skrabe, støvbade, æde grønt og insekter mv. Dog kan jeg få dårlig samvittighed over at støtte branchen ved at mine høns i deres første 16 leveluger ikke har haft værdige opvækstbetingelser.