Ællinger har et sprog

[Marianne M.]

Vores lille ælling har helt klart et sprog, som jeg er ved at lære at forstå (men dog ikke kan tale).
Der er kalde-pip (jo, den pipper!), som den bruger når den føler sig ensom eller kan se eller høre os, hyggepip når den sidder hos os (som bliver svagere og svagere, når den falder i søvn), der er mad-pip og der er små synge-pip som bruges ind imellem.
Lige nu pipper den ikke, men sidder på min skulder inde under håret og tygger på den kæde jeg har om halsen. Den kan godt lide at kravle derop - den er mere adræt end en kylling, da dens kløer er gode at klatre med.

[Berit]

Åh hvor sød, i får da et helt skønt forhold til den ælling,

[Marianne M.]

Ja, vi gør jo så. Jeg havde helt ærligt aldrig troet vi skulle have en ælling boende inde i huset (et stykke tid). Men det er da ret hyggeligt...

[Lene Kongstad]

Marianne, bare vent til den finder ud´af at "snadre" imellem dine tær. Der findes intet i verden der kilder mere.
Vi har haft en lille Ditte hitte ælling. Nøj hun var altså også kær.
MVH Lene