Venindens løbeandrik har præsteret uden anstrengelse at lette mindst fire meter over jorden. Han flyver dog yderst sjældent, og er kun fløjet over hækken en enkelt gang ved en fejltagelse - der var oversvømmelse, og han prøvede at lande i sin sø, som så altså havde bredt sig ud på den anden side af hækken.
Disse løbeænder er vist fra samme sted som Boldings, og de var ekstremt sky det første halve års tid. Man så dem kun i glimt, for de stak af og gemte sig, så snart der var mennesker i syne. Men da jeg tog gæslinger med på besøg, blev deres frygt overvundet af nysgerrighed. Gradvis kom de tættere og tættere på. I dag tager andrikken godbidder fra hånden, og de sætter stor pris på selskab.
De er i gård om natten og er forholdsvis lette at genne ind. Men hvis det først er blevet mørkt, er det næsten umuligt at få dem ind - så vil de blive på dammen.
I øvrigt ææælsker de deres dam! De er i vandet mindst halvdelen af dagen, og stod det til dem, ville de sove der også. De er de sødeste, sjoveste ænder, og de er ikke hårde ved hverken køkkenhave eller stauder.