Jeg er ny og uerfaren hønseejer. For ca 3 mdr siden fik vi 3 høns af en bekendt, som skulle af med dem og så startede vi som hønse ejere.
De lagde alle 3 æg, men vi ved ikke hvor gamle de er. Men i hvert fald flere år. For en måned siden anskaffede vi os så 2 nye unge høns, for at udvide vores besætning og ægproduktion.
Den ene af de gamle, har hele tiden lagt vindæg, og da de nye høns så kom, hakkede og jagtede den dem, så vi valgt at få den gamle slagtet. De to andre af de gamle gokkede lidt meget og ledte i dagene efter, men eller ikke nogen reaktion og ingen ændring i æglægningen,
Det var så lige lidt forhistorie. Mit problem er så at vi i torsdags tog til Frankrig på ferie i 6 dage og vores 2 æglæggende høns som indtil nu i gennemsnit har lægt et æg om dagen hver i alt den tid vi har haft dem, ikke har lagt et eneste æg i den tid vi har været væk. Og heller ikke efter vi er kommet hjem. Det synes jeg er mærkeligt.
Først troede jeg de havde lagt dem i haven (de går frit i indhegnet have om dagen), men jeg kan ikke finde nogen æg og rede. jeg har de 2 sidste dage prøvet at lade dem blive i hønsegården for at se om de så lagde æg i redekassen, men heller ingen æg der.
Er der nogen der har nogle ideer til hvad der kan være galt? Jeg troede ikke høns bare stoppede med at lægge æg fra den ene dag til den anden.
Det skal lige siges at det var meget varmt nogle af de dage vi var væk, så jeg har tænkt om de kan få hedeslag?
Men vi var væk blev de passet at vores naboer, så de har ikke manglet noget. De får både æglægningspiller, byg, skaller, grønt og madrester.
Jeg håber der er nogen der har et godt råd, for det er da træls at have 4 høns og slet ingen æg

.
Med venlig hilsen
Maria.