Det samme problem havde vi sidste år med en Isa Brown.
Det gik over af sig selv, vi kiggede efter orm i halsen og der var ikke noget at se. Svigermor sagde at det var synd og vi skulle bare hugge hovedet af hønen. Det var godt vi ikke gjorde det, for hønen kom sig og gik i æglægning og holdt os med dejlige æg sammen med hendes flok hele vinteren igennem.
Hun har dog alligevel måttet lade livet da vi skulle have vores nuværende flok på plads i stedet. Men det var ikke pga. sygdom, men pga. vores planer.