Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Resistens mod Staldchock?  (Læst 5272 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Margrethe

  • Bruger
  • Indlæg: 393
Resistens mod Staldchock?
« Dato: 14 Marts , 2014, 08:58 »
Jeg tog en lille høne op i hånden, og fornemmede hurtigt, at det kriblede i håndfladen. Da jeg undersøgte bagpartiet, var hud og fjer fuldstændig levende af mider/lus der kriblede og kager af æg nede ved roden af fjerene. Føj for den lede! :(

Jeg fandt hurtigt dåsen frem med staldchok, og gav hende nogle pust i bagpartiet, under vingerne og i nakken. Næste dag undersøgte jeg igen, hvordan det stod til, og der kravlede stadig levende lus/mider rundt i fjerene. Har nogen oplevet resistens hos det ækle kryb, og i så fald, findes der et andet effektivt middel til erstatning for aktivstoffet i Staldchok?

Offline Brahmsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 101
Sv: Resistens mod Staldchock?
« Svar #1 Dato: 14 Marts , 2014, 09:13 »
Mon ikke der kan opstå resistens som ved al anden kemi? Vores dyrlæge fortæller at der ses resistens mod de gængse loppebehandlingspræparater til hunde. Så jeg formoder det samme kan ske ved behandling af høns. Jeg har selv opgivet behandling af mine høns på denne måde, da det ikke har nogen virkning.
(Citat fra anden tråd jeg har svaret): "Mine høns havde et angreb af blodmider sidste år. Jeg "kalkede" med hemixcide dengang, og nu bruger jeg hemexcide til at strø over deres spåner i huset, samt på deres yndlingsteder til sandbade. Jeg har 7-9-13 ikke set utøj på og ved hønsene siden. Min personlige teori er at der i hønsenes omgivelser er blevet for tørt til at "krible-krabler" kan leve. Dette gælder både blodmiderne, men også lus og kalkbensmider som indimellem kunne blusse op her. Jeg bruger ikke andet "kemi" til bekæmpelse af utøj pt".

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Resistens mod Staldchock?
« Svar #2 Dato: 14 Marts , 2014, 09:24 »
Det er bla. også derfor at ormekur blev på recept, fordi folk behandlede på må og få og behandlede alle dyr, også dem som ikke havde ormeproblemer.

Og det værste af alt underdoserede.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Resistens mod Staldchock?
« Svar #3 Dato: 14 Marts , 2014, 15:14 »
Blodmider har i hvert fald udviklet resistens. Hvis angrebet er kraftigt, så tal med din dyrlæge om muligheden for at behandler med Ivermectin. Det bruges også til stuefugle, og dryppes enten under vingerne eller i nakken. Det tager alt levende der suger på dyret, men der er tilbageholdelsestid på 30 dage ved brugen. Til gengæld kommer du "nemt" af med utøjet på den måde. Det var Ivermectin der reddede mit hønsehold sidste sommer, efter jeg gav op mht. til diverse sprøjtemidler, TØS-pulver m.m.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 239
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Resistens mod Staldchock?
« Svar #4 Dato: 14 Marts , 2014, 21:36 »
Ivermectin var vist ret nemt at "få fat i" for små ti år siden. Jeg kan huske det blev beskrevet på det gamle forum, og at man - udover tilbageholdelsestiden på 30 dage - også kunne forvente, at hanen bliver steril i en periode herefter.
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline Mette Kleist

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 182
  • Et stædigt æsel kræver en stædig æseldriver...
Sv: Resistens mod Staldchock?
« Svar #5 Dato: 14 Marts , 2014, 21:53 »
Ivomec/Ivermectin er uhyre effektivt. Og det lyder som om du har brug for noget effektivt.

Din dyrlæge kan let hjælpe dig ved at ringe det ind til dit lokale apotek.

Og kan du leve med 30 dages tilbagehold, så kan du i løbet af få dage efter behandling se klar bedring hos dine dyr.

Alternativt kan midlet købes i håndkøb i England, men det tager en 10 til 14 dage før du har det med posten og det skal dine dyr nok ikke vente på.

Hvor bor du i landet?

:D Mette

Offline Margrethe

  • Bruger
  • Indlæg: 393
Sv: Resistens mod Staldchock?
« Svar #6 Dato: 15 Marts , 2014, 13:45 »
Tak for de gode og hurtige svar.
Jeg tror jeg vælger en tovejs-løsning. Jeg kontakter dyrlægen for at høre om muligheden for Ivermectin. Tilbageholdelsesfristen lever jeg fint med.
Når jeg forhåbentlig har fået bugt med de møgdyr, kan jeg vel forebygge med Hemexide. Men jeg aner stadig ikke hvor de lus er kommet fra. Det har ikke før været et problem.

Min første handling har været at vaske de to høns, der var hård angrebet ,med hundeshampoo. Vandet var helt sortgrumset af lus <R. De fjer der var fyldt med kager af luseæg, har jeg slet og ret plukket af. Her efter blev hønerne frotteret og føntørret. Da de endelig kunne lægge sig i solen og tørre færdig, kunne man se, hvor anderledes afslappet de allerede var blevet, efter at være slupppet af med den værste luseangreb. Puuuha :o

Offline Patricia

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 426
  • Mit første Klubmesterskab
Sv: Resistens mod Staldchock?
« Svar #7 Dato: 15 Marts , 2014, 19:59 »
Lus kan komme fra vildtlevende fugle.
Hvis mine høns får et stort angreb vasker jeg dem i luseshampoo købt på apoteket (til mennesker)
Hønsehilsner
Patricia

4,5 stor lys Sussex, 2,10 lys dv. Sussex, 2,10 gul dv. Sussex, 7 grå Landgæs, 2 Svanegæs 1,0 Dansk/svensk gårdhund, 0,1 Jack Russell terrier
www.racefjerkrae.dk
www.naestved-fjerkraeklub.dk
www.sussex.dk
www.Sydvestsjaellands-fjerkraeklub.dk