Hej Lisette - Og velkommen til

Jeg har selv Wyandotter og Araucanaer gående sammen, med en wyandot-hane som flokkens fører. Han galer et par gange i løbet af dagen, men ikke noget værre end at alle naboer (pånær en) ikke har noget problem med det. Og det er vel og mærke ikke på en gård men i en mindre landsby.
Så med en gård og måske lidt længere til naboerne er det intet problem med en hane hos jer, det er ligesom det man må forvente at folk har på landet og din mand vil helt sikkert hurtigt lære at sove fra det, eller også må han til at isolere hønsehuset.
Angående valg af høns, så er der en ting I skal overveje inden, nemlig hønsehuset, det kan selvfølgelig være I har en del af en staldbygning eller andet eksisterende på grunden, I vil bruge til formålet.
Hvis I skal til at bygge et nyt hønsehus fra bunden af, så gør jer nogle tanker om størrelsen, og inden I så giver jer til at bygge, så gang jeres grundareal med tre.
Så fortryder I ikke at I har bygget for småt når I et halvt år senere opdager at I har mange flere høns i alle mulige fine farver...
Been there done that, og skal igang med "Hønseslot 2.0" til foråret engang.
Hvis I vil have farvestrålende æg, så kig efter araucana, maran og f.eks. wyandotter, så kommer der æg i lysebrune farver fra wyandotterne, blågrønne fra araucanerne og mørkebrune fra maranerne.