Er ikke ekspert, men her er nogle af mine tanker :-)
Fat på 12,72% er vel den interessante, og tager man denne sides tal for gode varer:
http://www.ent.iastate.edu/misc/insectnutrition.htmlSå er det jo en del mere fedt i melorme end f.eks. cricket/fårekylling på 5,5%
Men har googlet, hvor jeg læste det med at melorme var fedende, og det er hos folk, der har melormekulturer til deres hamster, øgle-dyr (altså geccoer og sådan nogle:-), rotter og aber.
Ved vagtler kan man så stille spørgsmål til om det fedende reelt er et problem? - især i mit tilfælde, hvor jeg kun har kinesere. For er der nogen, der nogensinde har set en tyk kineser? :-)
Ud af mine 1,6 kinesere har jeg måske en hun (Daisy), der virker lidt tykkere end de andre... men det kan jo sagtens være Daisy bare er lidt større (uden at være tyk, hun har måske bare tykkere knogler... ligesom mig selv;-), har lidt mere fjer eller ofte puster sig lidt op.
At kinesere ikke umiddelbart bliver fede, betyder selvfølgelig ikke, at det dermed så også er godt for dem med melorme på næsten 13% fedt, men det glæder mig dog at se, at protein-indholdet jf. det du skriver, er oppe på næsten 21% - for protein + fornøjelsen ved at give dem levende foder, er jo grunden til jeg giver vagtlerne melorme.
Mine melorme er i øvrigt i en blanding af mel, havregryn og så en kornfoderblanding, som vagtlerne også spiser (så jeg ikke skal sortere melormene fra, når vagtlerne fodres med dem). Og melormenes næringssammensætning må jo for en vis del også afgøres af, hvad de er i/hvad de spiser, og der håber jeg da, at min blanding gør at mine melorme er lidt sundere :-)
Jf. en tidligere tråd:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=19440.msg176172#msg176172Så skulle melorme (og alle andre insekter) indeholde kitin som ikke er så godt. Så det er måske en grund til at holde igen med dem. Jeg må dog undre mig lidt over, hvad de så spiser ude i naturen... en vagtel der finder et myrebo, vil da spise hver eneste myre der er, tænker jeg. For jeg havde en kort overgang jumboer, og jumbohanen var så tam og vild med myrer, at ham kunne jeg tage ud af drivhuset og sætte på græsplænen ved et myrebo uden han stak af:-)
Jeg har i øvrigt læst et sted, at billerne ikke skulle være nær så fedende som selve melormene, så for dem der gider sortere, er det måske bare dem de skal give til vagtlerne (uden at deres kultur går i stå naturligvis).
Og ja, pt. går det da så godt med min kultur, at jeg overvejer at lave en bænkebider- eller myrekultur... men tænker det måske også er lidt til den fjollede side, at begynde på fast basis (fremfor hvad jeg finder i haven hist og her) at putte disse skadedyr ind i mit drivhus, selv om mine 7 små dværge nok skulle spise dem alle :-)