Nu er jeg blevet den lykkelige ejer af tre smukke og søde Araucanaer 1:2 og de går for sig selv i en lille hønsegård med et lille hus. De har spist og drukket fint og har både skrabet i jorden og gnasket i ukrudten.
Nu her til aften er pigerne begyndt at gå og sige lyde der lyder som kaldelyde.

Den ene siger: pib pib, og den anden svare: Båt Båt. Og sådan bliver de ved i ét væk.

Hanikken siger ikke noget.

Kan det være de savner deres familie?

De har været oppe af hønsestigen og kigget ind i deres hønsehus men de har ikke været derinde.

Kh Lotte