Det minder mig om en historie, min fader just fortalte mig om. Hør nu bare, det er fuldkommen abnormt. Den kommer her:
I sine unge dage arbejdede min fader som pædagogmedhjælper på en børnehave.
På denne børnehave gik der nogle børn (tænk engang...), deriblandt en lille dreng, der - jeg citerer - "ikke var alt for skarp."
Denne drengs moder kom nu til en forældresamtale på selvsamme børnehave.
De fortalte hende, at hendes dreng havde en tendens til at blive drillet og holdt udenfor, fordi han var "anderledes" end de andre.
'Hvorledes dog,' spurgte hun. 'Jo,' sagde de, 'han ville for eksempel ikke tro på, at kyllinger kommer ud af æg.'
'Hvad sagde hun så,' spørger I. Jo, hun sagde: 'Gør de da det?'