Safir er stadig på rette spor, han blev 5 mdr i går, og han vejer nu 2300 g og er ved at skifte tænder, han har lige tabt den ene hjørnetand, så han ser lidt spøjs ud. Der er ingen tvivl om at han klør i gummerne, hvilket mine hænder og arme bærer tydeligt præg af - "killingeeksem". Sommetider opdager jeg endda, at jeg har blodet løbende ned af arm/hånd - lille bisse
Han har ikke været ude endnu, men selvfølgelig skal han være udekat ligesom mine katte altid er. Dvs. de får lov til at være ude, når jeg er hjemme, men jeg kalder dem ind, når jeg skal afsted, og ja, de kommer altid når jeg kalder. Jeg regner med at "udetræningen" starter, når vi begynder at have dørene stående åbne ud til haven. Det bliver sjovt, når han skal til at indtage den del af verdenen.
Jeg regner også med at han snart skal en tur forbi dyrlægen og have fjernet kronjuvelerne, desværre, men man kan altså ikke have en fertil hankat boende indendøre
Det er altid en stor oplevelse at genopleve det liv man får i huset med en lille ny killing. Og ham her er altså bare SÅ dejlig, en værdig efterfølger for min savnede brunmaskede Gaia.
og en god ven for Talos.