Nu har jeg haft denne franske race siden april, hvor jeg fik dem tilsendt af vores allesammens Peter Agger og nu vil jeg gerne dele lidt erfaringer med jer andre.
Ifølge Wikipedia og andre kilder er La Bresse Gauloise en hårdfør, middelstor race med typisk middelhavs temperament, det vil sige lidt temperamentsfuld og flyvsk. Den er, udover sin berømte kødkvalitet, eftersigende også en rigtig god æglægger. Og så vokser den rigtigt hurtigt indtil den når sin voksenstørrelse.
Mine næsten 4 måneder gamle bresse kyllinger lever bestemt op til beskrivelsen. Jeg var heldig, eller uheldig nok, til at ende med 1 hane og 5-6 høner. Så en lækker bresse steg får jeg ikke prøvet i denne omgang, jeg er så kønsdiskriminerende at jeg ikke spiser høner
.
De klækkede samtidigt med et hold Croad Langshan og der gik ikke mange uger før de overhalede førnævnte i størrelse. På nuværende tidspunkt er de på størrelse med eller større end marankyllingerne som er godt en måned ældre. De er også temmeligt flyvske, og er mere til den territoriale side end resten af hønsene, pt. dog ikke noget kriminelt. Bresse flokken er f.eks. gode venner med et par dværgsilkehøner, men de yngste maraner er nogle rollinger og de skal have bank hvis de flyver ind i "deres" gård.
Mine høns er ikke meget i hænder, nogle er naturligt mere tamme end andre og bresserne hører til dem som bestemt ikke er tamme. Jeg er dog ikke i tvivl om, at de med lidt mere kontakt kan være en meget rolig og omgængelig race.
På mig virker de som meget sunde og meget naturlige høns. Som sagt holder de sig meget til deres egen flok og egen gård, men går gerne på undersøgelse i hønsegården.
Jeg har som sagt ikke erfaring med der æglægning endnu, men Peter Agger siger at den er super!
Som nævnt er de ikke meget i hænder, men her til aften skulle en bressekylling så flyttes på pind og jeg må nok indrømme at jeg blev overrasket over, hvor meget kødfylde der var på den hønekylling allerede, som 3,5 måneders. Man kunne knap mærke knoglerne på den, noget helt andet end mine andre racer på samme alder eller ældre, som mere føles som en sæk knogler med fjer på. Jeg vil være meget overrasket, hvis hønerne ikke kommer i æglægning indenfor 1 1/2 måned.
Jeg fodrer mine med startfoder og hvede, samt det græs og ukrudt de gider æde, men jeg er sikker på, at med kraftigere fodring vil man kunne opnå anstændige slagtevægte på kortere tid end med mange andre rene racer.
Man skal dog ikke regne med at det bliver kæmpe slagtekyllinger man kan putte i fryseren, Bressen´s stærke side at den hurtigt laver et medium størrelse skrog, som den så fylder ud. Som fuldvoksen vejer den omkring 3 til 3,5 kg, men den er bedre at slagte omkring 16 ugers alderen, hvor den eftersigende vil veje omkring 2,5 kg levende vægt(så vidt jeg har forstået). Racen kan også slagtes endnu tidligere (12 uger)som poussiner, hvilket er omkring den alder mine har nu.
På grund af mig og Patricks flytteplaner er mine bresse nu solgt, bortset fra et par hønekyllinger, og flytter snart op til Lone i Hirtshals(Hestelone). Men det har været rigtigt spændende at prøve racen, den har været kendt i Danmark i mange flere år end vi nok lige regner med, i hvert fald er den nævnt ved navn i mit eksemplar af Dansk Fjerkræstandard fra omkring 1920, men især de sidste par år har racen fået en genoprejsning.
Det kunne være spændende, hvis flere ville skrive om deres erfaringer med racen?