Ja, så er det jo forår og snart tid til en gang rengøring i hønsehuset. Jeg ville starte (og måske samtidig slutte) med det letteste og det er hos mig drikkeniplerne og tilhørende spand. Jeg adskilte dem og blev så i tvivl om jeg nu havde samlet dem rigtigt. Så jeg har taget mine reserve-nipler frem og lavet en lille billedserie, hvis nu andre også var i tvivl.
Ting man skal være opmærksom på:
-Hvilken ende den lange metalpind skal sidde
-At den ydre gummiring ikke er faldet af og forsvundet (meget vigtig)
-At den indre gummiring ikke er faldet af og forsvundet
Til det kan jeg tilføje at niplerne ikke var beskidte indeni, men hvorfor ikke være på den sikre side.
