Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?  (Læst 13776 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?
« Dato: 26 Januar , 2009, 20:43 »
Jeg læste engang ham dér...Jørgen Liljesø, tror jeg han hedder, at han har et specielt lille bur til hønemor, når hun får kyllinger. Hvordan kan det være? Kan de ikke gå sammen med de andre? Og hvornår kan de så det, hvis de ikke kan fra start? :)

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?
« Svar #1 Dato: 26 Januar , 2009, 20:50 »
Mine går altid sammen med de andre høns. Jeg flytter altid en skrukhøne med æg ud af hønsehuset, men så snart jeg har set alle kyllingerne på benene kommer de ind i hønsehuset igen. Dog sørger jeg for at de har hønsehuset et par timer for sig selv før jeg lukker de andre høns ind. På den måde får de lige lov til at finde sig til rette, og finde de gode gemmesteder når de voksne høns bliver for voldsomme. Et godt gemmested er en halmballe der står lidt ud fra væggen.
Selv de kyllinger jeg ruger i maskine går sammen med de voksne høns fra dag 1. Dog har de en kyllingekasse som de tilbringer de første par dage i. Du kan se billede af den i mit galleri.
Hvorfor nogle mener de ikke kan gå sammen, ved jeg ikke. Efter min erfaring kan de sagtens :)
Venlig Hilsen
Lisbeth

Offline Christian Ernstsen

  • Hr. Hanegal - far til Poul Try
  • Passiv bruger
  • Indlæg: 451
  • Høns i haven er herligt!
Sv: Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?
« Svar #2 Dato: 26 Januar , 2009, 23:13 »
Jeg tror det har meget at gøre med hvordan forholdene har været, mens der er blevet ruget. Hvis flokken har været bevaret under rugningen har jeg ikke oplevet problemer. Men når jeg har isoleret den rugende høne for at beskytte hende mod andre skrukker har der altid været lidt indkøringsproblemer til at begynde med - og som de siger i Afrika: "Når elefanterne slås bliver græsset fladt", hvilket i denne sammenhæng betyder at når de store (gen)finder et hierarki, kan det godt blive lidt voldsomt og gå ud over kyllingerne.

En god hane vil passe på sine høners kyllinger, men det kræver at han accepterer hønen som én af flokken som udgangspunkt, og derfor kan det godt svare sig at være ekstra årvågen, når man genindfører en skruk i en flok med sine kyllinger.

Det er en rigtig god ide at have et hus med gemmesteder, for konflikter på små steder uden mulighed for at "forsvinde" gør ondt værre, det kan vi vel allesammen huske fra vores skoletid, hvad enten man var offer, overgriber (nåh ja, det hed jo også "offer" dengang!) eller tilskuer...

I mit nye hus har jeg lavet det sådan, at min skruk kan være i fred, men ikke 100% adskilt fra flokken, det var noget jeg så hos Danny West og det virker rigtig godt. Fred til skrukken og flokken bevaret...
Med sommerlige hilsner, Christian

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?
« Svar #3 Dato: 27 Januar , 2009, 06:24 »
Jeg har indtil videre kun haft kyllinger én gang, 3 af mine 6 høner blev skruk samtidig. De rugede i hønsehuset, hvor de andre også var, normalt har jeg kun to redekasser, så jeg satte to ekstra op, men de ikke rugende lagde lige så tit æg hos en af skrukkerne. Da kyllingerne kom var gruppen jo samlet, og det gik fint. De tre mødre passede alle kyllinger i fællesskab.
Lige mens klækkeri stod på og de allerførste dage, var skrukkerne noget dominerende, så de andre høns valgte at lægge æg under hønsehuset og under en busk i haven; men de fandt da tilbage til redekasserne igen.
Det var sjovt at se adfærden, og det var sjovt hvordan kyllingerne rangerede højst qua deres mødre. Da de så nåede en vis alder var de pludselig ikke længere højst rangerende, og måtte finde deres plads i hirakiet.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?
« Svar #4 Dato: 27 Januar , 2009, 09:50 »
Mine nybagte mødre med børn kommer i et seperat bur...men lige ved siden af hønsegården så de altid er inden for synsvidde. Nu var det ganske vist ællinger der blev udruget af hønsemor.....men de blev nu accepteret lige fint alligevel.
Med venlig hilsen Søs

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Sv: Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?
« Svar #5 Dato: 28 Januar , 2009, 14:09 »
Tusind tak for jeres svar. Jeg er stadig ikke helt sikker på hvorfor man gør det? Er det fordi de andre høner vil hakke på de små, eller fordi de vil "stjæle" dem fra hønemor, og tage dem til sig som deres egen?

@ Christian Ernstsen: Kunne man få dit nye hus at se? :)

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?
« Svar #6 Dato: 28 Januar , 2009, 14:33 »
Det er fordi at de voksne høns vil hakke dem, og det skal de også have lov til - en lille smule! Men det kan blive så slemt at de dør af det.
Venlig Hilsen
Lisbeth

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Sv: Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?
« Svar #7 Dato: 30 Januar , 2009, 09:12 »
Aha! Jamen tusind tak for svar :)

Offline Magnus

  • Bruger
  • Indlæg: 696
  • magnusfundal@gmail.com
Sv: Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?
« Svar #8 Dato: 30 Januar , 2009, 17:00 »
Der er også et ikke helt uvæsenligt problem: kyllingemad. Fodrer man kyllerne med kyllingefoder, æder de voksne høns det straks. Det er drønhamrende irriterende, navnlig hvis éns høns bor i en kolonihave 2 kilometer fra ens hus. Så skal man lave en slags indelukke til kyllingefoderet eller noget.

Oftest betaler det sig bedst at afsondre hønemor. Det er ihvertfald min konklusion indtil nu, og den støttes af adskillige hønsebøger. Men det kan lade sig gøre at have dem med flokken, især hvis hønemoderen er højest rangerende og en talentfuld forsørger, og man ydermere ikke har utøj. Vi havde en lovlig høj dødelighed på den konto.  :(
Matematiklærer på gymnasieniveau. Tidligere ivrig avler af danske Dværglandhøns og entusiast omkring hønsegenetik. Beboende i økofællesskabet Karise Permatopia.

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?
« Svar #9 Dato: 30 Januar , 2009, 19:29 »
Mine skrukhøner og kyllinger får som sagt hønsehuset for sig selv de første par timer efter de er flyttet derind. I det tidsrum er maden ikke hegnet ind og skrukken kan lære dem at spise. Men så snart de andre høns bliver lukket ind i huset bliver maden hegnet ind bag et stormasket hegn. På den måde er det kun kyllingerne der kan spise maden, men de sulter ikke for de har lært at spise.
Hvis maden ikke var hegnet ind ville de voksne høns spise det med det samme.

Alligevel er der dog nogle der slipper igennem nåleøjet  ;)
Venlig Hilsen
Lisbeth

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Sv: Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?
« Svar #10 Dato: 02 Februar , 2009, 21:52 »
Der er også et ikke helt uvæsenligt problem: kyllingemad. Fodrer man kyllerne med kyllingefoder, æder de voksne høns det straks. Det er drønhamrende irriterende, navnlig hvis éns høns bor i en kolonihave 2 kilometer fra ens hus. Så skal man lave en slags indelukke til kyllingefoderet eller noget.

Oftest betaler det sig bedst at afsondre hønemor. Det er ihvertfald min konklusion indtil nu, og den støttes af adskillige hønsebøger. Men det kan lade sig gøre at have dem med flokken, især hvis hønemoderen er højest rangerende og en talentfuld forsørger, og man ydermere ikke har utøj. Vi havde en lovlig høj dødelighed på den konto.  :(

Jamen, det afgører det vist for mig :) Hønemor og kyllinger får deres eget under "barslen" :) Gør det i øvrigt ikke noget at hønemor spiser kyllingefoderet?

Mine skrukhøner og kyllinger får som sagt hønsehuset for sig selv de første par timer efter de er flyttet derind. I det tidsrum er maden ikke hegnet ind og skrukken kan lære dem at spise. Men så snart de andre høns bliver lukket ind i huset bliver maden hegnet ind bag et stormasket hegn. På den måde er det kun kyllingerne der kan spise maden, men de sulter ikke for de har lært at spise.
Hvis maden ikke var hegnet ind ville de voksne høns spise det med det samme.

Alligevel er der dog nogle der slipper igennem nåleøjet  ;)


Ej, hvor er det bare et fedt billed!! :D Frække høne!! :D Men rigtig smart, og det er jo vildt nemt lige at lave! Tak :)

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Hønemor og kyllinger...hvorfor skal de gå for sig selv?
« Svar #11 Dato: 02 Februar , 2009, 22:16 »
Nej det gør ikke noget at hønemor spiser kyllingefoderet. Men de æglæggende høns må ikke spise det, for der kan være noget i der går i æggene...kan ikke lige huske hvad. Og så skal hønemor jo ikke spise det i noget tid før hun begynder æglægning igen.
Alle mine skrukker får startfoder under rugningen, men så snart de har lært kyllingerne at spise må de holde sig til æglægningsfoderet igen.
Venlig Hilsen
Lisbeth