Stamnavnet har jeg faktisk haft i næsten 20 år, jeg forsøgte mig lidt for en del år siden med lidt avl, Majbritt

Lillepigen, Winnetou's Jade Souvenier, hentede jeg i mandags, hun er om muligt endnu mere lovende, og allerede i dag ved at falde godt til, de store hvæsede og brummede meget i går, men det tager hun i stiv pote og med høj haleføring, og allerede i dag er de så småt begyndt at lege sammen.
Vi har besluttet, at hun skal kaldes Sara, for at mindes Safir, jeg tænkte først på Safira, men det er alligevel lidt kunstigt, og to stavelser fungerer ofte bedst, så det blev til Sara.
Hun er et rigtig livsstykke, og kommer allerede og vil nusse. Siamesere er bare noget helt for dem selv.

Har man først haft en siam i huset, tror jeg ikke man kan undvære deres dejlige sind.