Mathilde
Ud fra dine observationer kunne det godt tyde på sur kro.
Hvis det er sur kro, sidder der et eller andet 'på tværs' i kroen og forhindrer foderet i at komme videre ned i fordøjelsessystemet. Og det betyder sandsynligvis at hun er underernæret.
Det er ofte svært at 'kurere' sur kro, da man jo ikke kan komme ned i kroen og fjerne det der måtte blokere for udgangen til fordøjelsessystemet.
Men der er et par små tricks der er værd at forsøge. Du kan prøve først at give hende lidt madolie (feks med en sprøjte ind i næb/svælg). Du kan også prøve at massere hendes kro (gerne samtidig med at du giver hende olie). Det afgørende for en heldig udgang af hendes problem er, at hvad der end sidder og blokerere, fra kroen og videre ned i systemet, glider med ned til kråsen og bliver 'kværnet'.
Jeg vil ikke give dig de store forhåbninger, men det er dog et forsøg værd. Det hænder indimellem at det lykkes at redde en h*ns med sur kro.