Jeg er den heldige ejer af 8 søde høns og en hane.
Jeg synes nu egentlig det går godt (jeg er ret ny!), og jeg bliver aldrig hønseløs - det er bare SÅ hyggeligt

!
Men, jeg har lige 2 spørgsmål til jer herinde - jeg håber i kan hjælpe

:
1.
Grundet deres alder, er de for "en sæk siden" gået fra voksefoder til æglægningsfoder. Det gik indtil for en uge siden fint. De har det selvfølgelig stående til fri afbenyttelse og de har spist lystigt... De har også en skål "blandet guf" stående, for det meste i hvert fald, det hænder at den løber tør... Den består af hvedekerner, solsikkekerner, hampfrø, knækket majs og solsikkekerner. De har egentlig spise ca 1/3 guf og 2/3 æglægningsfoder, sådan mængdemæssigt.... MEN, fra den ene dag til den anden, RØRER de ikke deres æglægningfoder! BASTA! Jeg har blandet det i det andet, meeen nu er høns jo ikke dumme

, så de sorterer det fint fra.... Skal jeg bare lade tiden vise om de kommer igang, eller simpelthen være den tarvelige høne- og hanemor, og tage "fredags-slikket" fra dem!?
2.
Hønsebasserne har en hesteboks til hønsehus, med diverse pinde i flere højder (med rigtige mål og kanter i følge hønsebøgerne...), halmballer osv. Men de kære fjerbolde sover altså side om side, i krybben. (sådan en aflang gammeldags en ved jorden, som er fyldt med spåner...) I og med at de jo IKKE sover på pind (de sidder der tit om morgenen og pudser sig, efter morgenmaden...), samler jeg l... hver morgen, for ikke de skal ligge i det om natten. Jeg har nu 3 gange observeret, at der er blod-snask i noget af det

. Det er samlet et sted, så det er helt sikkert fra den samme høne. What to do? Alle virker raske, friske, spiser, drikker og skraber i græs osv dagen lang...
Jeg glæder mig til at høre fra jer!
Kærlige fjerhilsner fra Malene

.