Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: 2008 i hønsehuset  (Læst 949 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
2008 i hønsehuset
« Dato: 31 December , 2008, 15:45 »
2008 blev året hvor der virkelig kom gang i hønseriet på Borgergaarden. Det hele startede med 8 høner og pludselig kom en hane til, og vupti var der 25 høns. Nu har vi fået solgt fra, sorteret og slagtet og der er nu 14 høner og 2 haner. Den "gamle" Georg og hans afkom Gilbert.  <L

Gilbert er fra i sommers og skal til foråret hjælpe farmand med at befrugtede hønerne. Han er en dejlig hane, som måske er blevet en smule forkælet. Georg prøver stadig at bestemme over ham, og hvis han kommer for nær bliver han jagtet. Derfor kom jeg en enkelt gang til at give Gilbert mad af hånden mens de andre spiste af truget. Det blev så til lidt flere gange end en, og nu sidder Gilbert troligt på pinden og venter mens jeg hælder mad op til de andre inden han får sit private bæger at spise af mens jeg holder det for ham og aer ham på ryggen. <.

Katten Luna er tit med i hønsegården. Hun går nærmest på tæer når hun følger mig rundt deromme. Det er vist lidt for ulækkert hvis man skulle komme til at træde i en hønselort. Gilbert synes at Luna er et meget mærkeligt dyr, og følger efter hende på afstand, og gokker og "hviner" for at komme i kontakt med hende. Luna er ligeglad  :D

Næste år skulle gerne blive et endnu større kyllingeår end 2008 var. Køen på daggamle er allerede lang, og Georg og Gilbert er allerede i gang med deres del af arbejdet.
Jeg glæder mig til foråret hvor hønsehuset skal bygges om og bygges større.
Tak til alle her på forum for gode kommentarer i 2008, og en altid hjælpende indstilling til tingene.

Godt nytår til jer alle, pas på fingrene og husk at lukke for hønsene.  <P

Godt Nytår
Venlig Hilsen
Lisbeth

Offline liski

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 266
Sv: 2008 i hønsehuset
« Svar #1 Dato: 31 December , 2008, 16:00 »


Der lyder meget hyggeligt hos dig, Lisbeth Kristine, et godt sted at være dyr!

Godt nytår til alle på Borgergaarden!
Venlig hilsen
Lise Kirk

0.2 Lys Sussex, 0.1 dansk svensk gårdhund, 1.1 meget livlige katte, 1 ægtemand amerikansk