Ingrid - jeg har også hjulpet lidt til et par genge!
Senest idag, da der var tre æg tilbage i maskinen. De havde alle hakket skallen i stykker i en kreds rundt om æggets "ækvator" (eller lidt nordligere ), men intet videre skete.
Hinden indenunder var sej, og jeg tænkete, at den måske var FOR sej - så jeg pillede hinden i stykker hos dem alle tre. Og på det ene æg pillede jeg også noget mere skal af, for her havde kullingen kun hakket halvvejen rundt.
Der kom en levende kylling ud af det ene æg - ikke af de to andre. Måske var de allerede døde, da jeg "pillede" - jeg ved det ikke. Og måske ville den ene levende kylling være kommet ud uden min indblanding - det ved jeg heller ikke.
Førhen har jeg gjort hullet lidt større - altså det første lille hul, man ser, når klækningen begynder. Bare lidt. Fordi der intet skete. Med held og uden held.
Så du er ikke den eneste. Man skal vist bare være uhyre forsigtig og ikke pille selve skallen af - det er der, det kan gå galt.
Selvfølgelig vil vi få de allerstærkeste kyllinger at avle videre med, hvis vi overhovedet ikke blander os. Men mon ikke der også blandt kyllinger findes tilfældige omstændigheder (manglende fugt i maskinen, f.eks, så hinden bliver for tør) der gør, at lidt fødselshjælp ikke skader slægtens videreførelse?
(og jeg skal nok undlade at sammenligne med racen Homo Sapiens og dens forskellige fødselshjælpemidler/metoder, for så risikerer vi en vældig lang diskussion, som intet har med kyllinger at gøre

)
Knus til dig