Så skete det endelig!
Her kommer billederne af den smukke blå araucana hane fra Rungsted i hans nye hjem hvor han må gale lige så meget han gider og skal lave smukke kyllinger til næste år.
Da han først kom hertil blev lemmen lukket i hønsehuset og han blev lukket ud, så han i fred og ro kunne inspicere sit nye hjem.

Det varede ikke længe inden han begyndte at lade os høre hvor smukt han galer. Om aftenen efter han var gået til ro satte jeg så nogen af hønsene ind til ham. Den efterfølgende dag blev han så lukket ud i gården og hvor han nu ellers havde lyst til at bevæge sig hen på matriklen. Nu hvor der ikke længere indsamles rugeæg er der åbent mellem stammeinddelingerne i hønsegården, så alle høns kan komme ud. Eneste begrænsning er at min orpehane og min luttehane ikke kan være ude på samme tid, men de trives hver i sær fint med de unge haner. Så for de to slagsbrødre og deres stammer er der kun udgang til haven hver anden dag - mens de andre kommer ud hver dag.


De første dage i haven i den store folk var han lidt stille, men nu galer han igen og han er efterhånden ved at have mere styr på afslutningerne (de lyder knap så forkølet mere).
Jeg havde inden han kom 7 høns der synes at de skulle sove i hønsegården. Så jeg havde håbet på at han måske kunne være behjælpelig med at gene dem ind. Men nej nej han var solidarisk og satte sig hos dem i stedet for at gå med de andre ind. Men nu har de heldigvis fundet ud af at her på matriklen sover man altså inde (efter 1½ mdr kamp) - også selv man høre til arten høns.
Men jeg har ham mistænkt for at være vild med purløg. Kummerne på nedenstående billede plejer at være fyldt med krydderurter. Men i år synes hønsene altså at de skulle anvendes til støvbadning. Så alle de små spirer fik ikke en chance, det er kun purløgen der klarede den fordi den ikke var nysået. Man kan undrer sig når nu der er hele 15.000 km2 at støvbade på at det lige skal være i mine 5 kummer til krydderurter.
Det eneste ingen af hønsene nogensinde har rørt i de halvanden år der har været høns her er purløgen. Men det er slut nu! Og som det ses af billederne har han lært nogen af hønsene at det smager godt. På billederne er det endda stadig rimeligt højt - der er nu kun ca 1 cm tilbage...


Når der soves middagslur i hønsegården er han meget ombejlet - han ligger ofte med 6-7 damer omkring sig. Desværre er det ikke lykkedes mig endnu at fange det med kameraet.
Der er flere billeder af den smukke i galleriet.
Tusind tak til Lene for det flotte kræ og til Allan for transporten.