Kæle-høns i haven - Jeres erfaringer

[Majbritt Ø. Pedersen]

Hejsa Ann

Som de andre skriver så kan høns blive utrolig tamme - nogle mere end andre, dvs. du kan sagtens få alle til at lære at komme når man feks kommer ud med lidt "guf" til dem. Hele vores flok kommer rendende fra alle verdens hjørner i haven når jeg kalder. Nogen kommer helt hen og tager af hånden, andre står lidt i baggrunden (men de kommer). Det er også lidt sværre når man feks som os lige pt. har 23 i alt fordi så vil nogen pga. deres egen "hakke-orden" bliver holdt lidt væk af de andre høns. De første dværghøns vi købte (sabelpoot) var alle voksne men lærte alligevel hurtigt at komme hen, de næste vi fik var kyllinger på 3-4 måneder og de blev også ret tamme.

Men da vi så selv rugede kyllinger ud (under skrukker som var ret tamme) af dværg maran samt dv.maran x grünleger så skal jeg love for at vi fik tamme høns. Helt fra de var bittesmå lærte de sammen med deres mor at komme hen og få godbidder, og de var ikke mange uger før de fløj op på skødet/knæet af os for at spise. Som du kan se på billedet så fortsatte det også da de blev lidt større (sådan så det ud hver dag når han kom hjem fra arbejde og ville tage en kop kaffe på terrassen). Nu er de nogle store gumpetunge madammer men vil stadig gerne helt hen og sidde, den ene (hende den blågrå) har nu lært at flyve op på armen og sidde hvis man strækker armen ud ligesom én falkoner, så sidder hun der og tager af godbidderne  hvilket giver en del kradsemærker og en arm der er rimelig ødelagt af vægten. De små kyllinger brugte også vores hunde som springbræt når de gerne ville fra terrasse gulvet op på bordet - så mellemlandede de på hundenes ryg.

Af godbidder bruger vi enten små undulatfrø - og det et et hit både ved de små og de gamle eller de to andre favoritter revet ost og dåsemajs - når den revne ost er i sigte så glemmer selv hanerne at de egenligt burde "vise" pigerne godbidderne (det ryger direkte ned i deres egne maver).

Generelt følger flere af vores høns med os rundt når vi går i haven, Laura vores ene dværg maran er altid med Lars på havearbejde - så trisser hun rundt og spiser de orm der dukker op når han graver i jorden.

Held og lykke med dem - det er utrolig hyggeligt at have tamme høns omkring sig

Mange Hilsner fra Majbritt

[Marianne M.]

Hos mig har jeg ikke gjort noget særligt for at tæmme høns, men har oplevet, at maranerne blev allermest tamme 'af sig selv'. Eksempelvis en høne, som fandt ud af, at hun kunne få først, hvis hun fløj op på armen, når jeg kom med rester til dem. Maranhanen kunne jeg umiddelbart tage op og gå rundt med på skulderen.

Mine små sebrighter er også meget tillidsfulde, og lader sig gerne håndfodre uden videre.

Det er min erfaring at (af de racer jeg har haft) når dyret er væk fra sine vante omgivelser, vil det hellere sidde på din arm/hånd/skulder (og holde godt fast) end at flyve af/væk - dig kender de trods alt, og fremmede omgivelser kan være mere skræmmende end dig 

[Dyre-tossen]

tak for jeres beretninger Marianne og Majbritt

I hygger med jeres høns, ligesom jeg med mine høns