ØV øv min og børnenes ynglingshøne Angrybird (blanding på 1½ år) begyndte pludselig at gå rundt med hængende udspilet bug, nærmest slæbende hen af jorden og med en vraltende gang. Den spiste og drak fint, men jeg kunne se, at den var rivende gal og aflivede hønen.
Jeg skar hønen op og det væltede ud med ca. ½-1 liter klar væske. På noget af tarmkrøset fandt jeg en stor kræftknude - stenhård og knopret. Det er knuden som ligger op imod benet på billedet.
Jeg er jo ikke 100% sikker på, at det er kræft, men jeg er vant til dagligt at se operationer og diverse knuder på mit job som veterinærsygeplejerske, så jeg er rimelig sikker på at det er kræft, sandsynligvis i bugspytkirtlen. øv øv men godt jeg fik den aflivet.