Hvis du har flere haner gående sammen risikerer du et blodbad.
Der er risici ved alt i livet. Men jeg mener ikke risikoen ved at have flere haner gående sammen er særlig udtalt.
Og det er ikke noget jeg griber ud af luften. Min profil viser hvad jeg har af dyr og alle høns/haner går sammen, med undtagelse af 1.2 silker som går i et mindre anlæg for at prøve at avle på dem.
I de 12 år jeg har haft høns har jeg kun én gang oplevet at et par haner ikke kunne enes. Problemet løste sig da den ene 'tabte hovedet', om man så må sige.
