Så er de første 5 små banditter i gang med at komme af med hjelmen.
Da jeg behandlede mod sygdom i påsken blev alle æg lagt fra til rugning. Maskinen blev sat i gang da jeg havde samlet 28 æg. 7-8 æg er taget fra da de enten var blanke eller udviklede sig forkert, så der er ca 20 æg tæt på klækning nu.

Og yderligere 30 æg venter på at komme til i maskinen.
Æggene er ikke udvalgt ud fra avlskriterier, så det bliver en gang blandede bolcher der kommer ud af det. Alle æg blev 'tilbageholdt' indtil i dag. Og hvad hundene ikke kunne spise sammen med deres tørfoder, blev lagt til side til rugning.