Både ællinger og gæslinger kan være hårde ved haven.
Mine første to gæslinger raserede min lille havedam og oversked den (jaja, det burde jeg have gættet), og de udviklede en særlig forkærlighed for at hive alle mine husløg op og smide dem rundt omkring. Jeg havde små pinde stukket i jorden for at markere, hvor de forskellige tulipan- og narcisløg var sat - de blev også hevet op. Jordbærbedet måtte afskærmes, efter jeg fandt to lyserøde, men meget glade og mætte gæs i det.
Keld gnaver stykker af løvstikke og lige nu kejserkrone. Han spiser dem ikke, men tager dem med i sin svømmepøl og gnasker dem i atomer. Jeg har også lige fundet ud af, at han spiser de små fremspirende skud af hindbærplanterne. Ai-ai-ai! Jeg skal ud at købe hegn...
En venindes tre moskusællinger åd en del af hendes stauder sidste år samt hendes blåbær. De tog også alle de roser, de kunne nå. Det så helt vildt sjovt ud, når de stod og hoppede for at nå en rosenknop!
Hvis du har en fin lille prydhave og er meget øm over alle dine planter, så ville det nok være en bedre ide at anskaffe nogle små, fredelige høns. Hvis du kan leve med, at et par yndlingsplanter eller tyve viser sig at være guf, så kan jeg varmt anbefale gæs. De er så hyggelige, når de begejstret kommer farende, hver gang man viser sig.
De kan dog være svære at slagte - man får et ret personligt forhold til dem. Det lykkedes mig at slagte mine første tre hold - men Keld, han kommer til at følge med mig på plejehjemmet!
Min have ligner altså heller ikke et hærget katastrofeområde. Overordnet er den meget nydelig; men der ligger selvfølgelig gåsebæ hist & her, og visse planter får ikke lov til at overleve uden hjælp.