Se! nu er gåsen Mibbe jo meget glad for husherren her, og når hun lægger æg og bliver paret af den anden gås, så blive hun mildt sagt tyndhåret på hovedet og nakken.
Så Mibbe er skaldet på issen og ned af nakken, og det er ikke så godt når solen brænder som den gør, så når Mibbe kommer for at blive kælet af far, så bliver hun i samme proces smurt i solfaktor 30 og det er bare om at være klar, for hvis hun får mistanke om på nogen måde at blive holdt fast, så kommer hun ikke mere den sommer, men nu er hun smurt et par gange, så nu håber vi på et par lidt mere skyggefunde dage, så hun ikke bliver alt for varm, men det er da altid noget hun er så tam at man kan komme til hende.
Jeg kan anbefale solfaktor 30, det er så tykt og fedt at det kan sidde meget længe selvom Mibbe bader mange gange om dagen.
