Søger lynhurtig rådgivning, med hensyn til min rugemaskine!
Jeg har 10 æg i min rugemaskine, der vistnok er på 18. dag. De har klaret det med en nogenlunde jævn temperatur indtil nu, lige omkring 38,5 grader. Men da min silkehøne blev færdig med at ruge i mandags, var der kun kommet et æg ud, og vi lagde de resterende i rugemaskinen sammen med de 10. men efter vi lagde dem i, var temperaturen lidt svingende mellem ca. 35 og 37 grader, imens der kom kyllinger ud. Så skruede vi lidt op for temperaturen, så den igen kunne komme op omkring de 38, men pludselig var den oppe på ca. 39,5 grader. Jeg opdagede det først her til eftermiddag, så jeg ved ikke hvor længe den har været så højt oppe.
Kan æggene tåle det, uden at tage skade? Og i så fald, er der en max-temperatur, for rugemaskine? Temperaturerne i maskinen ar svunget et par gange om dagen, fordi de andre kyllinger hidtil er kommet ud af 3 omgange, og vi har måttet åbne for at få dem, æggeskaller osv. ud.